Når man normalt tænker på ”gør-det-selv”-bøger, så handler det som oftest om bøger, der er fulde af instrukser til, hvordan man kan lære at gøre ting, man ikke var i stand til før. På det seneste er der dog dukket en underkategori af denne ”gør-det-selv”-genre op, nærmere bestemt bøger hvor det er meningen at læseren selv skal generere indholdet.

Første gang Kapellet så på denne slags bøger var da vi modtog Keri Smiths Wreck this journal, dens fortsættelse og senere Chris Riddells En krusedulle om dagen . Det er alle sammen titler, der udfordrede læserens kreative evner og hittepåsomhed. Dette er ikke hensigten i den seneste ”udfyld-selv-den-bog-du-lige-har-købt”-udgivelse Kunsten at være negativ, for her gælder det i stedet om dyrke de mest negative sider af ens personlighed.

Som titlen så subtilt antyder, så er bogen en slags antitese til de mange bøger, der skildrer, hvordan ens liv kan blive radikalt anderledes, hvis du forholder dig positivt til alle de ting, du møder på din vej. Den er således opdelt i en række kapitler og afsnit, der sørger for, at du bliver nødt til at forholde dig kritisk, negativt og decideret modbydeligt til stort set alt, du kan komme i tanke om.

Kapiteloverskrifterne siger det hele: ”Bebrejd andre”, ”Vær vred til hverdag og fest”, ”Hæng fast i fortiden” eller hvad med ”Had af hele dit hjerte”? Når disse kapitler nærstuderes, bliver man f.eks. bedt om at nedfælde ”din ægtefælles mest irriterende vane/talemåde” eller ”skriv vrede e-mails, som du har lyst til at sende, men ikke tør”. Det går hurtigt op for den kvikke læser, at der måske hér ikke er tale om en reel selvhjælpsbog, der via kartarsis kan hjælpe sin ejer med at få kanaliseret sin indre frustration og vrede ud, men snarere er tænkt som en slags sjovt alternativ, man kan give en ven man kender rigtigt godt som en spøg.

Omvendt kan det jo være, at nærværende anmelder har misforstået det hele, idet Kunsten at være negativ bør tages for pålydende, men der synes den orange cirkel på bogens forside med påskriften ”Vær den værste udgave af dig selv” at antyde, at det ikke forholder sig sådan, for hvem har i grunden lyst til det?

Kunsten at være negativ bør derfor opfattes som en slags modpol til de mange selvhjælpsbøger og kurser, der påstår, at vejen til succes og problemløsning netop ligger i at indtage den stik modsatte holdning, nemlig ved udelukkende at give ros, forsøge at vende ord som ”problemer” til ”udfordringer”, osv. Kort sagt, det kan godt være at Kunsten at være negativ ikke bør være den første vej, man vælger, når der skal løses problemer, eller man føler sig irriteret over sit liv. I Kapellets optik er denne bog et forsøg på at få bragt lidt balance i den ofte alt for politisk korrekte og berøringsangste dialog, der tit kan opstå i hverdagen. I sagens natur ville det sikkert ende katastrofalt, hvis alle mennesker fik fat i denne bog og begyndte at benytte den som en slags bibel. Til gengæld kan der bag den åbenløst humoristiske idé bag udgivelsen også gemme sig et gran af alvor, for hvor mange af os har ikke følt en lettelse over i en given situation at tillade sig at bryde dekorum, være vred over noget, få sagt det og bagefter følt en lettelse over at få italesat dette?

Kunsten at være negativ bør af samme grund ikke kun ses som en bog, man kan finde som gave i ”humor”-sektionen hos den lokale boghandler. Det kan faktisk være, at den kan få enkelte af de konsekvent positive jubelidioter, der med lommerne fulde af positiv feedback og konstante fjollede, bedrevidende halvsmil render rundt og er så fulde af deres egen selvfedhed, blot fordi de har læst en artikel om Dr. Phil tilbage i 90’ene, der tror at man kan ændre alt – også dit liv – ved at sprede ”god karma”, til at tænke sig om en ekstra gang? Hvem ved? Få selv fat i bogen, dit fjols, og se om den kan gøre en forskel i dit ynkelige liv!