orfatter Jacob Krogsøe er foruden forfatter en af redaktørerne og medstifterne på onlinetidsskriftet Planet Pulp og så arbejder til dagligt som bibliotekar. På den vis har han et ganske enestående blik for hvilke bøger der findes og ikke mindst hvilke bøger, som mangler på vores hylder. Tidligere har vi på disse sider mødt Hr. Krogsøe som medforfatter på tre ganske fremragende gyserfortællinger, men i hans seneste projekt har han flyttet fokus til firsernes allerbedste actionfilm.

I bogen Fra det første blod til den sidste actionhelt præsenteres de mest ikoniske skraldebang-film fra perioden 1982-1993. Som det nævnes i starten af bogen, så falder valget af denne tidsperiode nogenlunde sammen med Ronald Reagans præsidentskab. En periode hvor fokus i amerikansk actionfilm var på den stærke, ensomme ulv. En mand, der klarede ærterne med nævner, håndvåben og på alle andre tænkelige og utænkelige måder. En figur der, som næves i bogen, har en del til fælles med myten om den amerikanske Frontier og den klassiske westernhelt.

Selv om der også findes glimrende actionfilm i nutiden, fokuserer bogen på de actionbaskere der både satte sit præg på den unge forfatter og alle os andre, der, efter at have lånt en moviebox og en stak VHS-film, sad som fortryllede foran hjemmets tv og frydefuldt nød på alle de blodsudgydelser, eksplosioner, biljagter og oneliners som disse film indeholdt.

Selv om der findes andre bøger om actionfilm på dansk, bl.a. Rikke Schubarts Med vold og magt, er denne nye bog ikke tænkt som en egentlig teoribog om actionfilm, men snarere en bog der gerne skal virke både oplysende og have en afsmittende virkning på på læseren. Så for de læsere, der muligvis har en eller flere af de film der nævnes i bogen til gode, så kan man efter endt læsning passende skynde sig at få fat i dem og forhåbentlig begejstres lige så meget som alle os andre.

Det er i udgangspunktet et utroligt sympatisk projekt. Filmen er selvsagt udvalgt dels ud fra perioden, dels fordi de hører til Hr. Krogsøes yndlingsfilm. Som han skriver så kan det godt være at hans læser måske forarges over at han har undladt at kommentere den eller de film som læseren opfatter som de mest banebrydende, men igen er dette forfatterens con armore-projekt og når det så er sagt, så synes hans udvalg af film i denne anmelders optik også at ramme plet.

Bogen forøger også at undgå en egentlig genredefinition, hvilket forekommer lidt paradoksalt, idet bogens kapitler faktisk synes at skabe deres egen form for genreinddelig. Der er eksempelvis i de enkelte kapitler fokus på de film hvor den muskelsvulmende barbartype er helten, i næste nu undersøges de actionfilm der foregår i fremtiden eller har science fiction elementer, osv.

Kort sagt er dette en bog skrevet af en superfan, for superfans – og ikke et ondt ord om det. Kender du derfor lige som kapellets redaktør, eller bogens forfatter en masse af de film der omtales, vil de mange handlingsreferater forekomme en kende kedelige at kæmpe sig igennem, men for de heldige få der har disse film til gode er referaterne både velskrevne og ganske grundige. Selv om de film der omtales er nogle som langt de fleste af os der har interesse i i bogen kender i forvejen, så er det stadig fornøjeligt i tekstform at genbesøge dem.

Når det så er sagt, så kan det godt undre en anelse, at der bliver benyttet så megen spalteplads på at genfortælle handlingen, især når forfatteren selv flere gange undervejs skriver, at i en film der får kritik for netop at mabngle et godt plot plottet egentlig er ligegyldig. Det er heller ikke på grund af de velskrevne, komplicerede historier ,at vi elsker denne type film så højt som vi gør.

Problemet er desuden at action fungerer allerbedst på film, med lyden skruet helt op, så uanset hvor godt man skriver, så kan tekstversionen af eksempelvis Robocop desværre slet ikke leve op til de eksplosive, blodige og excessive scener som man kan opleve i Verhovens original. En idé til en kommende udgivelse kunne være at forsyne nogle af de mest ikoniske eksempler der nævnes med en QR-kode til YouTube eller andre fora, så læseren ved at scanne den ville kunne opleve en konkret scene eller en trailer.

Jacob skriver som nævnt indledningsvist, at han ikke har intentioner om at skrive en akademisk bog, men lidt mere teoretisk og akademisk tyngde ville i denne anmelders øjne faktisk have klædt bogen. Forstået på den måde at man via film- og/eller receptionsteori ville kunne komme et spadestik dybere og fik mere fokus på hvad det er der gør at vi er så fascinerede af disse volds- og actionfilm.

Titlen på bogen afgrænser selvsagt både perioden og sørger at holde sit fokus på de amerikanske film. Det har måske været nødvendigt af pladshensyn, men idet forfatteren mod slutningen af bogen fortæller om den nye bølge af actionfilm, der kommer efter den valgte periode, foruden romaner, der indeholder actionelementer, så forekommer det undertegnede lidt mærkværdigt at der ikke også kunne have været blevet plads til et kort kapitel om alle de martial-arts-film fra fjernøstender kom i perioden. Er de ikke også fulde med action og har denne genre ikke haft indflydelse på film som f.eks. Bloodsport og andre kampsortsfilm? John Woo og ninjafilm nævnes kort, men alle de film, som i anmelders ungdom gik under betegnelsen ”karatefilm” fyldte i al fald en del på hylderne i den lokale videobiks og blev i perioden set med lige så stor iver, som alle de amerikanske film Jacob nævner.

Det er på mange måder en rigtig dejlig bog fyldt med nostalgi, VHS-covers og affotograferede actionfigurer, men Kapellets skribent tillader her mod slutingens at kubbe sine kritiske briller langt frem på næsen og t komme med at par bemærkninger. Bogen byder undervejs på flere gentagelser af både information og enkelte pointer. Der kunne godt være korrekturlæst lidt grundigere. Det bliver dog aldrig så slemt at det kommer til at stå i vejen for den begejstring der stråler ud af teksten. Det undrer også anmelder en anelse, at enkelte af de flyers fra film, rent layoutmæssigt ikke er gengivet så man får både får serveret for- og bagside af denne på samme side. Igen, er dette forstyrrende, men fra et layoutperspektiv kunne det bare være labert.

Slutteligt så skriver forfatteren også i introduktionen til bogen at læseren ikke skal blive irriteret over hvis der er film han har overset i sin gennemgang, da de primært er blevet udvalgt på grund af perioden og deres indflydelse på andre film. Når det er sagt, så synes det alligevel sært at i gennemgangen af de moderne aftagere til den klassiske actionfilm, at Ilya Neishullers Nobody bliver nævnt i en kort passage, mens samme instruktørs Hardcore Henry https://kulturkapellet.dk/filmanmeldelse.php?id=1921 – verdens første first-person actionfilm ikke nævnes med et ord. Den er især interessant idet Hr. Krogsøe ofte nævner samspillet mellem computerspil og film, men igen bliver man jo nødt til at hugge en hæl og klippe en tå for at et projekt som dette ikke skal eksplodere i sideantal.

Alt i alt er Fra det første blod til den sidste actionhelt – den amerikanske actionfilms guldalderfra 1982-1993 en rigtig fin udgivelse, der kan læses af alle de, der lige som forfatteren er vild med firseraction og actionfilm helt generelt. Hvad enten du holder af de stort anlagte blockbusters fra perioden eller har en forkærlighed for de skæve, tossede B-actionfilm, så tager Jacob Krogsøe dig ved hånden og fortæller med stor entusiasme om periodens allerfedeste film.