For år tilbage var familien Bille i London. I et forsøg på at tilføre drengebørnene noget kulturel kapital besøgte vi et museum for moderne kunst. Her blev ældstesønnen ikke blot irriteret, men nærmest vred over et kunstværk der bestod af et helt hvidt lærred (på ca. 2x1 meter) med en stor natursten placeret foran dette på gulvet. ”Hvad FANDEN skal det forestille?” sagde han og fortsatte, ”skal det nu være kunst?” Hans far forsøgte – uden meget held – at forklare at det måske var et værk der handlede om kunsten eller kulturen (lærredet) sat i kontrast til naturen (stenen), flade sat overfor form eller for den sags skyld relationen mellem de to ting, altså det negative rum der opstår mellem lærred og sten. Sebastian holdt dog fast i at det bare var fis i en hornlygte!

Grunden til at nærværende anmeldelse indledes på den måde, er at der med garanti også vil være en del mennesker, der vil have endog meget svært ved at forstå eller holde af den nye fotobog Killer machine der har fået den lange, men ganske beskrivende, undertitel The Sublime Sky, Clouds, Camouflage Smoke, Disrupting Heat Seeking Missiles, Fighter Planes Removed (bemærk, at undertitlen på bogen originalt er gengivet uden store bogstaver, men det stred for meget mod redaktørens forkærlighed for engelsk retsskrivning – red.).

Det er måske nærliggende at affeje de 200 billeder af røg, skyer og himmel som et eksempel på Kejserens nye klæder, sagt på anden vis: en masse billeder af ingenting. Hvis man tilslutter sig denne læsning, så er der heller ikke meget at se på i de enkelte motiver, ud over tilsyneladende tomme billeder af himmel. De mange fotos er ofte præsenteret i serier på 5-10 billeder af samme himmel, hvor man idet man bladrer frem i bogen fornemmer en vis form for bevægelse eller udvikling i de røgstriber, som de efterladte missiler, flyvere eller flares (en slags raketter som piloten kan affyre som afledningsmanøvre, så et varmesøgende missil i stedet rammer dem i stedet for flyet – red.) har skabt .

Idet fotobogen har et lidt mindre format end mange af de andre fotobøger som Kapellet har modtaget fra forlaget Disko Bay, så indbyder den faktisk også til at læseren kan bruge den som en slags ´flipbog´, altså at man ved at lade billederne afløse hinanden i et raskt tempo kan fremkalde en illusion om bevægelse i dem.

Fraværet af militært isenkram er selvfølgelig kunstgrebet her. Det må have taget virkelig lang tid for Paula Duvå at fjerne alle dræbermaskinerne og de potentielt dødbringende missiler fra sine fotos, for at ende med dette slutresultat. Røgen er dog det eneste der er tilbage fra både jetfly og våben. På den måde er der et slags fællesskab mellem røgsporene på himlen og de skyer som helt naturligt er i billederne. Lige som nævnt indledningsvist, så synes afsender at ville pege på at der findes en form for naturlighed i dette kulturelt frembragte, potentielt voldsomt destruktive røgspor, hvis man altså fjerner missilerne, flyene og de øvrige elementer fra billedfladen.

Når det så er sagt, så er det motivmæssigt og indholdsmæssigt ikke en særlig spændende fotobog. Hvilket muligvis også er hensigten. De mange meget ens motiver med himmel, skyer og forskellige former for (u)naturlig røg er meget ens – og selv med en engels tålmodighed og en nøje granskning af hvert motiv, vil der ikke være ret meget at komme efter.

Killer Machine - The Sublime Sky, Clouds, Camouflage Smoke, Disrupting Heat Seeking Missiles, Fighter Planes Removed ender derfor med at blive, som forlaget også skriver, en konceptbog der netop skal fokusere på krig som noget vi ikke ser. Selvfølgelig er krigen til stede hver aften når vi ser tv-avisen og ligeså i de skrevne medier, men alle disse ting er jo potentielt lige så medierede som Duvås fotobog.

I pressematerialet skrives også at bogen er ment som en kommentar på Danmarks indkøb af de nye F-35 kampfly. Maskiner som langt de færreste får at se, med mindre man altså bor i Skrydstrup. Rent personligt ville anmelder da også hellere have set at de 20 millarder kroner var blevet anvendt på at gøre forhold på landets skoler og hospitaler bedre, men nu er Kapellets udsendte jo blot pacifist og ikke politiker eller militærmand.

Killer Machine er altså en konceptuel bog, der med garanti vil dele vandene. Nogle vil finde den utroligt fascinerende, mens andre nok vil indtage samme position som ovennævnte Sebastian på kunstudstillingen i London. Hvordan du vil reagere kan du jo selv finde ud af, ved at få fat i Paula Duvås bog.