Vi kastes hovedkulds ind i historien.

I året 1434, og penneføreren er en velkendt herre i form af den svenske forfatter Nicklas Natt och Dag, som nu er aktuel med endnu en historisk roman. En roman, som tager udgangspunkt i den slægt, han er rundet af, og det er fermt skruet sammen, må jeg sige her på den anden side af de godt femhundrede sider.

Kalmarunionen knirker og knager.

Det er et rige, som strækker sig langt, og det har historisk grundlag. Det styres egenhændigt og ganske direkte af den danske konge Erik af Pommern, hentet ind af Margrethe den første. Der er opbrud i riget. Det slår sprækker, og det bliver tydeligt, at det er afgørende at gøre noget. Der må handles. Nu.

Det bliver Måns Bengtsson, som kastes af sted for at vinde en vis Engelbrektssons tillid og vække hans kampiver, for de har noget på hjerte. Et våbenskjold i blåt og guld, nat og dag. Det er sådan set, at de kan komme til at yde styrke i den kamp, der kalder, men det er noget af en tur, for alt foregår jo i denne tid, denne middelalder, på en anden måde, lidt langsommere. Heste skal hvile, og veje skal forceres ud fra forsigtige læsninger af landkort.

Der er pludselig plads til at forsøge sig på at tilrane sig magt, krone og trone, når nu alt er til forhandling. Således indgås alliancer og aftaler på bagkant.

Det er spændende læsning.

I mellemtiden er noget i gang. Det, der er på færde, er et mord. Det udrulles og bliver søgt forklaret, og det er fiktionen, som er vejen dertil.

Et forsøg, som jeg gerne følger.

Nicklas Natt och Dag brød igennem i Danmark med en historisk trilogi, som skrev sig i retning af en krimigenre, idet mord skulle opklares. Snedige påfund og sindrige knuder, som skulle løsnes, så læseoplevelsen kunne gå op i en højere sandhed.

Det kunne noget. Dette kan mere.

Jeg er fanget og fastholdt i en spænding, som folder sig ud side for side, for sætningerne er skarpe og velturneret, så det er en fryd at læse.

Det er med andre ord ganske godt håndværk, man som læser kan gøre sig til vidne til her.