Med nogle års forsinkelse er Henriikka Rönkkönens bøger Fantasikæresten og Bundgarnet nu udkommet på dansk ved Forlaget Falco. Rönkkönen er både influencer, sexolog og litteraturuddannet, og hun er angiveligt et stort fænomen hjemme i Finland.

I en genre, der bedst kan beskrives som chicklit-inspirerede essays, deler forfatteren ud af sine (måske virkelige) erfaringer med singlelivet. I Fantasikæresten beskriver Rönkkönens sin personlige udviklingsrejse, lige fra hun forlader sin første og eneste kæreste ”Bamsebjørn”, til hun efter seks år som single finder sig selv.

Bundgarnet beskæftiger sig i højere grad med den metaltræthed, der uundgåeligt indsniger sig, når du har været stordatende single i otte år. Som Rönkkönen siger, når du før eller siden til et punkt, hvor du ikke engang gider fjerne din frodige kønsbehåring længere. Med det resultat, at et tidligere knald omtaler dig som ”Bundgarnet” over for vennerne.

Forfatteren skriver i et kreativt og sikkert sprog. Selvom jeg ikke kan et ord finsk, er det min oplevelse, at bøgerne er særdeles kompetent oversat af Siri Nordborg Møller, der rammer den chicklittede tone lige på kornet.

Rönkkönen skriver både underholdende og tankevækkende om op- og nedture i livet som singlekvinde. Hun er hudløst ærlig og siger fx: ”Mens andre drømmer om at blive mor, har jeg altid drømt om at have en partner. […] Fraværet af romantisk kærlighed føles meget mere smertefuldt.” (Bundgarnet, s. 114). Hun beskriver sin singletilstand som ”uønsket partnerløshed”.

Rönkkönens ærlighed gælder ikke bare hjerteanliggender, men også intime emner sex og krop. Som læser kommer du til at høre ubegribeligt meget om pletblødninger, vaginalsvamp og lort. Altid med en humoristisk vinkel – men ikke for de sarte sjæle. Et eksempel er anekdoten om, hvordan Rönkkönens vibrator forsvandt op i endetarmen, så hun efter opfordring fra akutlægen måtte skide den ud: ”Efter fem minutters målbevidste anstrengelser fødte jeg en lille, rystende vibrator indsmurt i lort. […] Jeg græd af lykke.” (Bundgarnet, s. 134).

Skurvognsassociationerne til trods er bøgerne virkelig sjov læsning. Og det fortsætter til sidste side, for i Bundgarnet er en af takkededikationerne fx rettet mod: ”Kondomerne, der blev for gamle, jeg ville alligevel ikke have noget”. Selvironien er noget af det, der Rönkkönens refleksioner så relaterbare og underholdende.

Bøgerne egner sig både som venindegaver og ferielæsning, men takket være forfatterens indsigtsfulde analyser af singlelivet er der også gods nok i dem til singlelæseren, der savner nogen at spejle sig i. Nogen, der virkelig forstår. Om ikke andet er det dejligt at føle, at de andre singler også er ved at dø af singlepest.