Det er ikke nødvendigvis et tegn på manglende fantasi når klassiske gyserfortællinger bliver lavet i nye udgaver. Der er eksempelvis indtil flere af kapellets faste læsere, der med garanti enten har set den gamle Roger Corman film eller Netflix-serien der bærer titlen The Fall of the House of Usher. De er begge - mere eller mindre trofast - baseret på Edgar Allan Poes novelle af samme navn. Foruden filmudgaverne er det også muligt at finde et utal af tegneserier, romaner, videospil og noveller, der på samme vis benytter Poes originale historie som inspiration.

Når de døde rejser sig lægger ingenlunde skjul på at den er en nyfortolkning af Poes original, for selv om den er udkommet på dansk i forsommeren 2024, så foregår romanen stadig i slutningen af 1890´erne og rammerne er selvsamme skumle, faldefærdigt palæ, som også optræder i forlægget. Læseren møder undervejs også både Roderick Usher og dennes alvorligt syge søster Madeleine. Mange dele af fortællingen virker derfor ganske velkendte – spørgsmålet er så, hvorfor du skulle kaste dig over små 200 siders gendigtning, frem for bare at bruge en halv times tid på at læse de 25 sider som Poes gotiske fortælling strækker sig over?

Svaret er ganske enkelt, for selvom Poe svælger i et svulstigt sprog, der godt nok får skabt en stemning, så bruges der også overraskende megen plads på at namedroppe en række reelle og fiktive forfattere fra Machiavelli til Holberg og endda citere et helt digt fra hukommelsen. Modsat er T. S. Kingsfishers roman en langt mere moderne gyserfortælling, som er langt mere væmmelig og som bliver en hel del mere skræmmende end originalen fra 1839.

At uhyggen lykkes bedre i den nye version skyldes ikke kun de mange atmosfæriske beskrivelser af selve huset og det triste hedelandskab der omgiver det, men også at figurgalleriet er blevet udvidet og at der samtidig er blevet gjort plads til en slags naturvidenskabelig forklaring på de ellers uforklarlige hændelser.

Bogens hovedperson er Alex, der i denne version ikke er bedste venner med Roderick Usher, men derimod med dennes søster. Alex ankommer til det forfaldne palæ og bemærker lige som Poes hovedperson at huset er langt fra sin fordums stolthed. Poe nævner flere gange undervejs de svampe, der spreder sig på ydersiden af huset, men i Kingfishers version kommer denne fungus til at spille en langt større rolle.

På vej mod det dystre slot møder Alex en mykolog, en svampeinteresseret kvinde, der som noget af det første introducerer vores hovedperson til en svamp der frigiver lugten af råddenskab idet den berøres. Det viser sig dog hurtigt at der er svampe i området, der er langt mere ubehagelige end de der blot spreder dårlig lugt. Svampe der ikke kun har inficeret og er i færd med at nedbryde huset Usher, men muligvis også de der bor i og omkring det.

Hos Poe er Madeleine en bifigur, som hovedpersonen kun ser flygtigt i en enkelt scene, men i Når de døde rejser sig er hun en langt mere synlig. Klart meget syg, men tilstede og hendes hensygnen er ganske som når folk bliver terminalt syge i virkelighedens verden noget af det der bliver det mest uhyggeligt. For uanset hvor meget de der holder af hende forsøger at hjælpe, så må de indse at det nok er formålsløst.

Ud over at låne fra Poe, så anerkender forfatteren også at være inspireret af flere kilder, selv nævnes direkte Mexican Gothic Af Silvia Moreno-Garcia, som denne kapellan her dog ikke kender, men som tydeligvis er en roman man skal læse og som ligeledes bruger svampe som et centralt tema. Nærliggende virker det også at sammenligne romanen med Playstationspillet The Last of Us https://kulturkapellet.dk/spilanmeldelse.php?id=89. I virkelighedens verden kan visse typer af fungi godt virke meget uhyggelige, men heldigvis er det – indtil videre i al fald - vist kun insekter der bør frygte disse https://www.sciencefocus.com/nature/the-parasites-that-make-insect-bodies-their-home.

Når de døde rejser sig er en klassisk, gotisk gyser med et friskt twist. Den er ubehagelig og ganske skræmmende på udsatte steder, for selv om man i forvejen kender grundelementerne i Poes oprindelige historie, så serveres de på en lækker og indbydende måde. Så har du lyst til at rende rundt i krypten under et forfaldent slot sammen med Alex, i forsøget på at se hvilke uhyggelige hemmeligheder stedet gemmer, så er det jo bare med at få fat i romanen og komme i gang.