It seems quite strange to choose English as your language of choice, when making your authorial debut after having graduated from Forfatterskolen in 2022. Perhaps this is because Ulrikke Bak wants to reach a potential larger audience with her short novel Love Looks Bleak or perchance it is due to the fact that English may seem as a much cooler language than Danish.

Still, the choice of writing in English strikes this reader as quite odd, since the prose itself does not seem to have any inherently untranslatable passages or content-matter that (apart from the the various sources and celebs that are apparently quoted throughout the text) would make it dependent on having to be written in English.

Kapellets anmelder skal nok stoppe med sit skoleengelsk, men som nævnt ovenfor, så virker det en kende mystisk at læse en dansk forfatters debut, skrevet på engelsk. Det er velkendt, at der er flere og flere engelske gloser der sniger sig ind i vores sprog (f.eks. undertegnedes hadeord ´rollemodel´, m.fl.) og takket være medierne – især de sociale af slagsen – foregår mere og mere af vores kommunikation netop på engelsk.

For at blive ved sproget endnu et par afsnits tid, så er det også forunderligt at forfatteren har valgt at kursivere enkelte, udvalgte ord eller sætninger. For det meste benyttes det som et alternativ til anførselstegn og direkte tale, men andre steder benyttes det måske for at lægge tryk på – eller gøre opmærksom på et ord, som her; ”Listen, I am not here to convince Believe me if you will. Take my word with a grain of salt, and investigate the issues for yourself. Freeze it now, heat it later. I didn´t mean to make a tell-all...” (s.43) Som kan ses virker kursiveringen i dette tilfælde lidt mere tilfældig.

Efter at have læst Love Looks Bleak fra cover til cover undrede undertegnede sig faktisk over at den ikke var blevet skrevet på dansk? Okay, indrømmet, det ville være vanskeligt at lave ordspillet: ”It wasn't until sometime after he had ghosted me that I realised that he had holy ghosted me” (s.7) Det til trods, virker sprogvalget altså ret besynderligt.

I jagten på at svar var der i den pressemeddelelse som ledsagede bogen følgende forklaring; ”Når bogens fortæller benytter det engelske sprog, er det på den ene side med en forventning om (og en lyst til), at det, hun har at sige, skal nå virkelig langt ud. Hun vil høres! På den anden side er det en maske, et slør, en forklædning, der gør det muligt at viderebringe en historie, der er farlig at fortælle. Det engelske sprog er mainstream. Det tilbyder en generiskhed, men også en performativitet, der afspejler og tydeliggør, hvad det vil sige at befinde sig i en situation, hvor man både er nødt til at træde frem og nødt til at gemme sig.” Dette udsagn vil Kapellets anmelder godt anfægte, for engelsk er måske takket være vores medieforbrug mainstream, men det er da næppe ´generisk´. Idet man vælger at skrive på engelsk, så konkurrer man også med en langt større masse af eminente forfattere og litterære sværvægtere.

Rent personligt synes Kapellets udsendte, at man har et ganske særligt ansvar når man anmelder en debut, for ens første udgivelse er som bekendt noget helt særligt, omvendt så bør man også være så ærlig som muligt og fortælle om den oplevelse man havde, så præcist som muligt. Håber derfor Ulrikke Bak ser dette for hvad det er – nemlig et udtryk for anmelders personlige smag.

Love looks bleak præsenteres som ”en mavepuster af en roman – en fashion horror med indelighed og charme og med knald på som en reality-serie”. Måske var det især betegnelsen ´fashion horror´ der dragede undertegnede, men selv om romanens protagonist – der arbejder som stylist og med PR i modebranchen - har en kæreste, der har forvandlet sig til hendes en stalker, til trods for at der i et enkelt kapitel nævnes den mulige tilstedeværelse af et spøgelse, så er der ikke ret meget gys at hente i romanen.

I stedet for en egentlig horrorhistorie får du serveret hvad der minder om en personlig fortælling, en slags dagbogsnotater, der på en gang virker lettere eksperimenterende med sine korte afsnit, et tidstypisk sprog og så et nærmest insisterende fravær af plot, eller fremdrift.

Det er helt sikkert helt bevidst at fravælge en klassisk plotstruktur, men til trods for at den ret løse, stream-of-consiousness-lignende strøm af ord synes at indfange den måde der kommunikeres på i dag, så savner denne anmelder en mere stringent rød tråd, eller en tekstmæssig forløsning., der i vores optik udebliver.

Det er bestemt ikke altid uinteressant at følge Psalm (da. Salme), som er navnet på den kvindelige hovedperson, men til trods for at vi bliver inviteret ind i hendes tanker, frustrationer, drømme og dagligdags liv, så virker det lidt vanskeligt, idet man når til slutningen, at vide hvad det helt præcis er som Ulrikke Bak har til hensigt at fortælle sin læser.

Selvsagt handler det om kærlighed - ikke den klassiske, klichéfyldte romanvariant, men som titlen antyder en langt mere betændt og trøstesløs udgave af kærligheden. Psalm har bestemt ikke været heldig i forhold til valget af partner, for hans besættelse og jalousi har gjort at hendes liv nu er præget af angst og paranoia. Selv om Psalm synes at være gået så grueligt meget igennem, så ender fortællingen alligevel med en snert af håb, og [spoiler alert – red.] en kærlighedserklæring til den der har taget sig tid til at læse bogen.

Love looks bleak fascinerer på udsatte steder, irriterer (sikkert helt forsætligt) andetsteds og er som antydet en fortælling, der stikker i en hel del retninger, uden at finde et helt centralt spor. Teksten virker lige så rodløs som Fortælleren. Samtidig forsøger romanen at indfange en verbal zeitgeist og i romanform, skildre den måde vi kommuniker på nettet, i reality-tv og i de korte reels du ser på din telefon.

På den vis bliver Loves Looks Bleaken af den slags bøger der er ret fed at læse, men som man efterfølgende undres over formålet med og som ikke rodfæster sig i ens bevidsthed. Den lovede ”mavepuster” udebliver, men muligvis er denne vurdering påvirket af at Ulrikke Baks modellæser næppe er denne midaldrende, ciskønnede, nørdede mand, der muligvis er formet af mere traditionelle romaner og plotstrukturer, end af LOLs og Fuxks.