Walther Philip Brink er pensioneret retsmediciner. Efter et langt arbejdsliv i Aarhus er han flyttet til Ry, hvor han lever et stille liv. Han har købt et gammelt hus som han går og gør i stand, eller han har i hvert fald planer om at sætte det i stand. Hans kone og datter er begge døde og den eneste familie han har tilbage hans barnebarn Lina. De har ikke den store kontakt, da Line er stofmisbruger og lever en omflakkende tilværelse.

Efter lang tids stilhed hører Walther pludseligt fra Lina. Det er uklart hvorfor Lina kontakter ham, men han går ud fra, at hun vil have penge. Og så går det stærkt – I næste øjeblik findes Line død og Walther står tilbage med sit oldebarn Channie på 7 år, som han ikke anede eksisterede.

Efter lidt knurren bliver Walther værge for Channie – eller kaninen som han kalder hende og de to begynder at opbygge et liv sammen. Walther har dog rigtig svært ved at tro på, at Linas død skyldes en overdosis og han begynder selv at grave i sagen.

Et blandet persongalleri
Umiddelbart var jeg godt underholdt, da jeg læste Kæntring, men jeg bed ret hurtigt mærke i det meget mandsdominerede persongalleri og de lidt ensidige karakterer. Det er meget tydeligt hvem der er ven og hvem der er fjende, og der hvor der opstår en smule tvivl, viser det sig at Walther har gennemskuet det lang tid før læseren – det bliver lidt fladt.

Derimod fungerer det nye makkerpar, Kaninen og Olde (som Channie kalder Walther) glimrende. Det er både morsomt, hyggeligt og rørende at følge med i hvordan de to forsøger at få et liv sammen og den kærlighed der opstår mellem dem, dog ikke uden bump på vejen.

Selve plottet bliver lidt rodet og det er heller ikke helt let at gennemskue de forskellige personers motiver for deres handlinger. Kæntring er den første roman i Brink-serien og det kan sagtens være, at Germark lige skal finde formen.

En tur på Himmelbjerget
Romanen udspiller sig i Ry/Aarhus-området, hvilket var med til at prikke til min nysgerrighed, da jeg selv kommer fra Gl. Rye. Området har dog ikke den store betydning for plottet. Det er da meget skægt at læse, at de sejler i kano på Knudsø og besøger Himmelbjerget, men den kunne lige så godt foregå i alle mulige andre byer i Danmark.

Så er spørgsmålet: Skal jeg læse mere om Kaninen og Olde? Og ja, det skal jeg. Det kan godt være at plottet ikke er det mest opfindsomme i verden – der findes rigtig mange krimier om narkomaner der dør af overdoser, men den dynamik Olde og Kaninen præsenterer, er ikke noget man ser hver dag.