Murtagh er den femte bog i Christopher Paolinis fantasyserie Arven. Bogen føles dog nærmere som en separat efterfølger, da historien er markant anderledes end de foregående bøger.

Murtagh og Thorn er hadet af de fleste mennesker i Alagaësia efter kong Galbatorix' død. Med deres involvering i besejringen af Galbatorix og forståelsen af, at de ikke havde noget valg ift. deres ugerninger, er det dog svært at forstå Murtagh og Thorns valg. Det virker lidt mere som et belejligt valg for at skabe en ny historie i serien.

Murtaghs mål i starten af historien er at finde frem til noget, ingen rigtig ved, hvad er. Måske en sten, måske Ra'zacs sidste æg. Som læser har jeg svært ved at forstå Murtaghs stærke motivation for at finde frem til dette ukendte, og det gør det svært at leve sig ind i historien og anerkende de store prøvelser, Murtagh og Thorn skal igennem.

Det virker, som om Murtagh og Thorn har lavere styrke og mindre kendskab til det gamle sprog, end det så ud til i de foregående bøger, hvilket skaber undren og igen hiver mig som læser ud af universet. Det bliver ikke godt nok forklaret og virker mere som om, at stærkere magiske evner ville have gjort det for let for Murtagh og Thorn at klare deres opgaver.

Historien minder lidt for meget om et klassisk eventyr til min smag. Det gør det meget tydeligt, at der er tale om en børne/ungdomsbog.

Helt klart et niveau ned sammenlignet med fortællingen om Eragon og Saphira,men som fan er det fedt at få endnu mere af Christopher Paolinis univers.