Der er noget sært fascinerende ved de ganske få argentinske forfattere, som deres udsendte skrivekarl har stiftet bekendtskab med. Borges er mesteren, der ikke er til at komme uden om, men det virker også som om hans forfatterskab har inspireret nye, unge talenter i hjemlandet. I novellesamlingen Farerne ved at ryge i sengen viser Mariana Enriquez med al tydelighed, at arven fra Borges lever i bedste velgående og at det stadig er muligt at skrive korte, uhyggelige, tankevækkende og vilde historier, som bliver siddende i ens bevidsthed lang tid efter at bogen er lukket og stillet tilbage i reolen.

Det er muligvis lidt unfair at sammenligne Enriquez (eller alle mulige andre argentinske forfattere) med Borges, selv om der også eksisterer en del lighedspunkter. For det første er novellerne rigtig velskrevne, opfindsomme og så foregår de fleste af dem i Argentina, med en enkelt afstikker til Barcelona. Indholdet kan ligeledes betegnes som en form for magisk realisme, i dette tilfælde med ordentligt tryk på det overnaturlige. Forskellen ligger måske mest af alt i at Enriquez´ tekster alle sammen nogle, der genremæssigt vil kunne betegnes som reelle gyserhistorier.

Det vrimler i denne håndfuld noveller med ånder, ritualer og andre rædselsvækkende begivenheder, der overraskende nok virker mindst lige så troværdige, som de figurer og lokationer som introduceres. En af de ting der er mest slående ved Mariana Enriquez´ historier er at de allesammen er virkelig originale. Det føltes for undertegnede lidt som oplevelsen med at læse Clive Barkers Books of Blood første gang, med det aber dabei, at fortællingerne i Farerne ved at ryge i sengen alle foregår i vores samtid, og heller ikke er helt så grotesk blodige.

Det vanskelige ved at skulle skrive en anmeldelse af denne virkelig fine novellesamling er, at det vil være en forbrydelse hvis Kapellet begynde at genfortælle dele af historierne eller afslørede de mest gruopvækkende passager fra enkelte noveller. Hvis dette skete ville det måske ødelægge din umiddelbare læseoplevelse og det ville være nærmest kriminelt.

Samtidig med at hver novelle får skabt sit eget mikrokosmos, med memorable, runde figurer og disses ofte relaterbare tanker og observationer, lykkes det også Enriquez at levere nogle drøje kulturkritiske og samfundsrevsende hug. Det kan godt være at dette kræver at man læser vel meget mellem linjerne, men ikke desto mindre er det ikke svært at se hvad forfatteren eksempelvis har af holdninger til den ekstreme fankultur mens man læser Kød eller folk der ´forsvandt´ under Pinochets terrorregime i Dengang vi talte med de døde.

Selv om dette er en novellesamling, som Kapellet vil smide de allermest rosende anbefalinger efter, så bør der samtidig lyde en advarsel; Enriquez´ historier er bestemt ikke for sarte sjæle. Selv om novellerne, som nævnt ovenover, ikke er vildt blodige eller hamrende ulækre, så forekommer der, på de 224 sider, en række ret voldsomme og grænseoverskridende beskrivelser af ting, der sikkert vil ryste den læser, som har samlet bogen op uden at vide, at indholdet ville være så groteskt som tilfældet er (bogens vildt flotte forside giver dog et praj om at indholdet er ganske vildt – red. ). Ovenstående kan måske lyde som en ren anbefaling, lidt som de mærkater der findes på visse film hvor der advares mod ”eksplicitte scener med sadistisk vold og sex” gør at vi, der holder af den slags snask, allerede har skruet vores forventninger helt op. Stol på Kapellet når vi fortæller at Enriquez ikke skåner sin læser på noget tidspunkt.

Så hører du til de, der har mod på at opleve en meget intens novellesamling, der er så langt fra de mange socialrealistiske, trivielle, navlepillende og ofte dræbende kedsommelige noveller om parforhold og hverdagsliv der findes derude, så er Farerne ved at ryge i sengen en gave. Der er enkelte scener og historier undervejs som med garanti vil ætse sig så grundigt ind i din bevidsthed, at det – som de unge siger – ikke kan u-ses. Elementer, som ikke kan glemmes eller ignoreres efterfølgende.

På den vis er Farerne ved at ryge i sengen en bog der viser en ret vild spændvidde. En bog som er ført med en meget sikker pen og som bestemt ikke holder sig tilbage for at forære sin læser en række vilde oplevelser. Det eneste man kan udsætte på bogen, er at den er for kort. Man får straks lyst til at læse mere. Af samme grund har undertegnede også lige bestilt Enriquez´ debut Ting vi mistede i ilden (Org. Las cosas que perdimos en el fuego) for at forhåbentlig få adgang til flere fremragende tekster fra denne mægtigt interessante forfatter.