Fumiko Enchi, japansk forfatter, har med Kvindemasker, som nu foreligger på dansk for første gang, skrevet noget af en mavepuster. Netop udgivet af Gyldendal.

Det er en roman, som rammer direkte ind i tiden. Den er på finurlig vis med til at debattere kønsroller i et sandt spil mellem identiteter, og når det så tilmed tager udgangspunkt i Japan, som på godt og ondt er kendt for meget firkantede forståelser af køn og roller, bliver det straks pikant.

Hvad drejer det sig om?

Jo, det er Ibuki, som er forelsket i den unge enke Yasuko, og man forstår, for hun sprudler af livsglæde og udmærker sig med en sanselighed, en skønhed, der smitter. Sagen er blot den, at han bestemt ikke er ene om at have et godt øje eller to til hende, for faktisk har selv hans bedste ven også fundet vej til hende, og så kan trekantsdramaet begynde.

Der er en svigermor på spil, Yasukos, og man gør som bejler klogt i at have hende for øje, for hun har et og andet at skulle have sagt. Der er et spil i gang. Jeg har ikke mange steder i litteraturhistorien stiftet bekendtskab med en sådan manipulerende kvinde. Selv som læser bliver man lullet ind i centrum af edderkoppespindet, hvorfra man ikke umiddelbart kan undslippe igen.

Den er struktureret ganske fermt, og det er velsagtens noget af det bedste ved romanen. Måden, den er skrevet frem på. Det skal dog siges, at man som læser bør gøre sig den tjeneste at læse langsomt og undertiden stoppe op og søge at samle trådene, for ellers er der, tænker jeg, risiko for, at man farer vil, mister forbindelsen og slipper sit tag i forehavendet.

Det lønner sig!

Undervejs bliver man nemlig vidne til lidt af hvert. Særligt er det de to kvinders fortid, der trevles op, og der er ikke så lidt på færde.

Jeg kan bestemt anbefale denne roman, som på fin vis føjer sig til den allerede meget store og fine Skala-samling, som Gyldendal står for.