Jeg er en stor fan af spekulativ fiktion.

Dog var jeg ikke oplyst om, at man også i Taiwan rent litterært rummer en sådan grad af præcision inden for denne genre.

Jeg er vant til at betragte Margaret Atwood og Haruki Murakami som repræsentanter for sådanne. Ja, endog Solvej Balle, hvis vi skal begrænse udsynet til dansk kontekst. Men hvilken oplevelse her – med Membraner af Chi Ta-wei – formidlet så fint af oversætter Astrid Møller-Olsen og Forlaget Korridor.

Efter sigende også det første skønlitterære værk fra Taiwan, der udgives i dansk oversættelse.

Hurra!

Banebrydende.

Grænsekrydsende!

I Membraner møder vi den unge kvinde Momo. Hun forsøger ihærdigt, på alle mulige måder og grænseløst opsøgende at forstå sig selv. Særligt er det de iboende grænser for krop og bevidsthed, der er i hendes fokus, for kan de nedbrydes og opbygges på ny?

Det bliver så ganske tydeligt, at Momo lever i en tilstand af fastlåst væren, idet dataindsamling kapitalisme og ødelæggende klimaforandringer virkelig vanskeliggør det at være et lille menneske i en stor verden.

Hvordan finder man sin plads?

Momo gør et forsøg, og det går bestemt ikke stille for sig.

Dette lille værk bryder grænser, det mærker jeg under læsning, og i sandhed efterfølgende, hvor fortællingens forgreninger sætter sig spor i mig, mærkbart. Tag nu det sted i fortællingen, hvor fersken-fødsler finder sted, og hvor heteronormen undergraves på direkte vis.

Chi Ta-wei er fra 1972. Han er lektor i taiwansk litteratur ved det Nationale Chengchi Universitet i Taiwan. Her forsker han i LGBT-studier, handicapstudier og kinesisksproget litteratur, og det mærkes tydeligt her i fortællingen.

Her har vi et hovedværk inden for queerlitteraturen i asiatisk øjemed.

Og tak for det!