Det er vist første gang Kapellets anmelder har fået en ’collageroman’ i hænderne. For Marina Louise Botes har udsendt en sådan, der har fået titlen DER VIL IKKE BLIVE TALT OM DENNE NAT på forlaget Korridor. Helt eksklusivt har vi her på Kapellet fået tilsendt en af de 175 håndlavede eksemplarer, der består af 136 sider godt, tykt papir i A4 størrelse, der er blevet foldet på midten og som bliver holdt sammen af en sort elastik.

Førstehåndsindtrykket er måske en kende hjemmegjort, men lige så snart man begynder at læse og suge Botes’ sort/hvide collager til sig, så ændrer dette sig hurtigt til følelsen af at have et lille, unikt kunstværk i hænderne.

Med sine 136 sider, hvor størstedelen af de enkelte sider primært er helliget en collageillustration med en enkelt, eller et par linjers tekst i bunden, er termen ’roman’ måske en anelse udfordret. Det er muligt at læse alle ordene i denne udgivelse i løbet af ti-femten minutter – men det betyder jo ikke, at man så har afkodet indholdet med det samme. Grunden til at dette ofte kan være vanskeligt er at læseren ofte kan komme i tvivl om de udsagn der leveres. Dette både fordi der konsekvent ikke anvendes tegnsætning, og så benyttes ordet ”ikke” og ”ingen” på en måde, der gør at man måske begynder at tvivle på disse ords berettigelse. Mere om dette senere. Ordene står jo heller ikke alene, for det må jo være hensigten at læseren/betragteren forsøger at få knyttet hver af collagerne sammen med de udsagn der akkompagnerer disse.

I selve teksten er ikke megen information, ud over nogle navne på de figurer der optræder, der kan hjælpe læseren på vej. Set ud fra undertegnedes egen subjektive opfattelse, så handler historien om et søskendepar der beslutter sig for, i ly af mørket, at flygte fra et barndomshjem, præget af strenge religiøse dogmer og tørre tæsk. Som der skrives;

”de troede ikke at herrens vrede kunne flamme så voldsomt op de så ham ikke da han blev hvidgrøn om munden af raseri / ej heller da han rullede læderbæltet om knoerne og famlede efter en sko at slå med fuld af herrens vrede og træt af at tæmme den / ingen af dem har mærket slag på blottede balder og lår de kender ikke smerten når han river mig i øret og håret”

Som måske kan fornemmes, så bruges både ”ikke” og ”ingen” her på en måde, der minder om fornægtelse eller en form for fortrængning af det skete. Andetsteds som eksempelvis børnenes flugt i starten, virker det som om at disse ord benyttes helt bevidst, som en slags ønsketænkning. På den vis – og takket være fraværet af tegnsætning – kan man læse fortællingen på flere måder, ved selv at sætte imaginære punktummer eller kommaer dér hvor det virker meningsdannende. Det kan måske lidt være frustrerende for enkelte læsere, men at teksten inviterer til denne fortolkende læsning, finder Kapellets anmelder ret interessant.

En anden måde at læse det på, er at tage teksten for pålydende, og tanken om at der ikke vil blive talt om begivenheden, som det jo fremgår af titlen, kunne lige så let betyde, at børnenes flugt er blevet forpurret, måske er det endda gået helt galt. Det er muligvis forældrene der aldrig mere vil italesætte hændelsen. Som der skrives mod slutningen;

”hvorfor er jeg ikke bange når jeg kender min straf / hvorfor husker vi ingenting hvorfor er der ikke en dag i morgen hvorfor / denne dag har ingen morgen / nattens hvisken falder for døve øren” Igen kryptiske tekster hvor meningen ofte overlades til den enkelte. Er det lykkedes dem at flygte eller er børnene tilbage hos deres strenge ophav?

Nu kunne man muligvis tro, at de var masse af hjælp at hente i selve collagerne, der ledsager de fremadstormende tekststumper, men heller ikke her er budskabet entydigt. Der hersker ingen tvivl om at kunstneren bag bogen, er endog meget habil til at lave collager. Der er en stærk grafisk kvalitet i disse og selv om mange af dem kan virke meget abstrakte, er der også mange der viser genkendelige elementer. Flere af billederne synes endda at have en vis forbindelse til den tekst de ’ hører til’.

Til gengæld kan et være vanskeligt at forholde sig til andre collager. Mange af de figurer der optræder har ganske enkelt fået klippet deres ansigter bort, eller også stå de med ryggen vendt fa betragteren. Dette virker ret fremmedgørende, men samtidig så opfordres betragteren jo på den vis til selv at udfylde de manglende informationer i billedet, på samme måde som man gør det i forhold til teksten. Andre gange er collagen i skærene kontrast til teksten. Eksempelvis kan man opleve billedet af en hånd der holder en revolver, som peger truende mod tilskueren. Denne collage ledsages af teksten ”hun vil ikke være bange.” Hvorfor ikke? Det virker da ret farligt.

Der er med garanti mange, der vil finde denne udgivelse både kryptisk og meget svær tilgængelig, men det meget god kunst jo netop. Hvis man er i stand til at afkode et værk med det samme, hvis udtrykket kun peger i en enkelt retning, hvis der ikke er noget som helst overladt til læseren/betragteren, så bliver det ofte også reelt ret kedeligt. Hvis udtrykket kun har en klar tolkning, så er der jo ikke meget at tænke over.

Så har du modet til at møde en bog, der med garanti både vil udfordre din forestilling om hvad en (collage-) roman er, en bog der udfordrer dig til at lege tekstdetektiv og forsøge at lade dig afkode den historie der udfolder sig for netop dig, i dens samspil mellem billeder og tekst, så led ikke længere. DER VIL IKKE BLIVE TALT OM DENNE NAT er muligvis smal, eksperimentel litteratur, men det er bestemt ikke kedeligt.