Vladimir Nabokov - en herre, som vi har hilst på ad flere omgange her i Danmark inden for de seneste år. Vi kan nævne Bleg ild, Pnin og nu Konge Dame Knægt, som Turbine Forlaget står bag fordanskningen af - i al fald med Niels Lyngsø som udvalgt oversætter.
Han klarer det forbilledligt.

Romanen er et stort værk, sprogligt og handlingsmæssigt, om end den ikke er monstertyk, snarere holdt i et fast greb, klædeligt er det i al fald.

Franz Bubendorf rejser med tog. Rejsen er indledningen i romanen, og den er så smukt beskrevet. Så rytmisk og changerende. Det er bestemt en læsning værd, alene af den grund.

Franz skal arbejde i sin rige onkels varehus i Berlin, og han er bare klar. Han møder sin onkels hustru, Martha, og de får fornemmelser for hinanden, som stille og rolig udvikler sig til en besættelse for Franz og sidenhen en affære.

Det ender blot ikke dér, for en komplot er under optrapning, Franz har en idé, og den skal folde sig ud over Franz’ onkel. Det bliver saftigt og morderisk.

De skal på ferie sammen, og en plan skal folde sig ud.

Gør den det?

Et vaskeægte trekantsdrama er under udvikling og afvikling - på sprogligt overskudsagtige niveau. Det er simpelthen en fryd at læse en roman, der emmer sådan af sprogligt overskud. Det er sætning efter sætning, der slår rent, og billeder skabes så nuanceret og troværdigt.

Den daterer sig tilbage til 1928.

Man kan se denne roman som en kras kommentar til den nazisme, der voksede frem på denne tid, og jeg har ladet mig fortælle, at læsningen vokser, hvis man sætter romanen i det lys.

Virkelig iøjnefaldende er det for mig, at dette står som en af hans stærkeste romaner.