Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre

Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem / William Faulkner / 330 sider
Klim. ISBN 9788772047959
Anmeldt 17/9 2022, 19:17 af Martin R. H.

Handlingernes spor


Handlingernes spor

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det er en roman, der for såvidt er sammensat af to handlingsforløb, som ikke umiddelbart synes at hænge sammen.

Men der sker ting og sager i de to historier, således at man som læser lades tilbage med tanken om, at der kan være noget at hente, hvis man tænker de to handlinger ind i en sammenhæng.

Se, det er ganske kryptisk udlagt, og det er meningen, for det tjener i min optik romanen.

Det drejer sig om kærlighed og om at fostre et barn.

En af handlingerne iscenesætter Harry, som bor i new Orleans i 1937, og som møder Charlotte til en fest. Hun forlader sin mand, for hun er noget så forelsket, og hun vil have sig en ny og frisk start. De drager igennem Chicago og lander i Wisconsin og derpå i en mine i Utah. Så bliver Charlotte gravid, hvorfor de vælger at drage videre, men det går ikke så godt. Noget går galt.

Den anden handling tager udgangspunkt i et fængsel i Mississippi. Det er i 1927. Vi følger en mand. Han flygter, og han ender med at hjælpe andre mennesker med at undslippe en oversvømmelse, og her støder han på en gravid kvinde. Hun er højgravid, og han hjælper hende ganske meget. Hun kommer i sikkerhed et sted, inden han selv bliver taget til fange og tillagt en straf på 10 år.

Visse spor vil vise sig allerede nu, og jeg må sige, at det er en spændende læsning, man kaster sig ud i.

William Faulkner er ikke velkendt i Danmark, vurderer jeg, men med denne roman bliver han for alvor sat på landkortet som en amerikansk forfatter, der skrev ud med en særlig originalitet og kraft.

Han rubriceres typisk som en vanskeligt tilgængelig forfatter, og jeg kan se, hvad der kan ligge bag en sådan varedeklaration. Han skriver særegent, og hans stil er spækket med billeder og sanselige situationer, hvilket naturligt nok kræver, at man som læser sætter tempoet ned og lader sætningerne folde sig ud som små blomster.

For det bør man gøre, det er en udsøgt flot roman. Den vibrerer så fint mellem det onde og det gode, mellem lykke og ulykke, og alt er så indlevende og opslugende beskrevet.

Romanen er fra 1939, og Alexander Ramsay har gjort et rigtig godt stykke arbejde med at etablere den på dansk.


Forrige anmeldelse
« Tyngdens regnbue «
Næste anmeldelse
» Tilintetgøre »


Flere prosaanmeldelser