Velkommen til en arbejderby ikke langt fra London.

Vær velkommen til at hilse på en pige, som skriver små historier i sin skolebog. Hun er så ganske opslugt af litteraturens verden og betages af muligheden for at lade fantasien få frit spil til at skabe liv.

Velkommen til en fortælling om en pige, der lever sit liv igennem litteraturen. Om en pige, der ser sit liv, som det udfolder sig, gennem litteraturen; alt, der hænder hende, synes at blive spejlet i litteraturen som en måde at blive klogere på dels det skete og dels sig selv som menneske i en verden af kaos.

Hvordan styrer man bedst skibet i kaotisk hav?

Hun har en recept.

Bøgerne.

Kasser fulde af bøger.

Et levet liv dér.

Og det er betagende godt. Jeg er personligt helt oppe at køre, når jeg læser en bog om bøger – når det i al fald fungerer – og det gør det her.

Claire-Louise Bennett skriver utrolig smukt og rytmisk forførende. Den ene sætning læner sig mod den næste og kaster bølger og strømme efter sig bagud i beretningen. Hun er sproglig ekvilibrist, og det samme kan man sige om oversætteren her, idet det ikke må have været helt enkelt og ligetil.

Sætningerne spejler fortællerens sind, idet de skyder sig af sted og tager på langfart for senere hen at finde tilbage til det egentlige og vokse videre, inden en kort og koncis sætning punkterer og skaber behov for en luftforandring.

Det er pulserende og livligt. Autentisk og nuanceret nydeligt.

Derfor vil du erfare, at denne anmeldelse er blottet for en plotmæssig perspektivering, for der er i sagens natur ikke tale om en plotbaseret fortælling.

Det er indskydelser baseret på litteraturen, der er i fokus. Det skal dog nævnes, at det begynder i barndommen, hvor pigen opdager litteraturen og aldrig slipper den igen. Det er en jeg-fortæller, som sidenhen bliver litteraturstuderende og derpå forfatter, men tiden er ikke lineært fremadskridende, den er ganske springende og dynamisk.

Kan man leve et liv baseret på bøger? Ja, er svaret.

Det vil jeg i særdeleshed forsøge nu efter, at jeg har læst denne med stor indlevelse.

Det, der helt overordnet sker, når man læser Kasse 19, er, at man får en overordentlig stor lyst til ganske enkelt at læse flere bøger. Det kan ikke være anderledes.