Romanen her står som en af de bedste fra Hemingways hånd.

Det er fortællingen om den tabte generation. Generationen, der var og blev fanget mellem verdenskrige, og som søgte at højne livet og lykken. En jagt. Beskrevet her særligt igennem Lady Brett Ashley og Jake Barnes.

Vi er mestendels i Paris, vi drager til Pamplonas fiestaer og ditto tyreløb.

Det siges, at romanen melder om Hemingways liv, taget fra hovedstolen, og det er godt gjort, ganske skarpt og særlig minimalistisk.

Den rastløshed, Hemingway fremskriver i denne roman, rammer mig. Det er ’lev stærkt, dø ung’-tematikken, der her slås an.

Jake er en amerikansk journalist, som ernærer sig ved at rapportere hjem til USA. Han bryder sig om fisketure og vandringer, og ellers finder vi ham på caféer, hvor drinks og forhold med kropslig karakter kanter sig ind og forstyrrer.

Det er værd at bemærke, at Jake er ramt. Han har en skade fra deltagelse i Første Verdenskrig, og det er fysisk betonet, mens også en mental skade må siges at husere: rastløsheden, der følger et sådant slag.

Måske er det dét, der får Jake til at give op og give efter. Han kaster sig ud i en tur til Pamplona, hvor tyre tonser, og sprut sprøjter. Han mister sig selv, snubler i tilværelsen, og han bliver et typisk billede på, hvad den rastløse væren kan føre med sig.

Vi følger ham nøje, og vi er med helt tæt på – specielt i dialogerne, der er så spættede med mening mellem linjer og autentisk fremmet.

Jeg er opslugt.

Hemingway viser her i sin debut, at han tidligt mestrede at skære alt unødvendigt fra. Han ramte plet og portrætterede en tid, en stemning, en situation med indfølt præcision.

Romanen er netop blevet nyoversat af Rasmus Hastrup.