Siri Pettersen er et fænomen, når det kommer til fantasy. Hun kendes her i Danmark ganske givet for Ravneringene, der rummer Odinsbarn, Evnen og Råddenskab. Nu er hun klar på dansk med første bind af en ny trilogi. Og der er – som vanligt – fart over feltet.

Hun placerer læseren i et miljø, der – genkendeligt for læsere af ovennævnte trilogi – minder om nordisk mytologi, ganske med et tvist.

Juva er romanens omdrejningspunkt. Hun hader blodlæsere. Blodlæsere er et folkefærd, der er besættende og bejaede, når det kommer til at tyde sandheder. Men kan man stole på dem? Juva kender til deres måde at tyde og tolke, og den beror på gætteri og på forførelser, hvor frygt er den virkende faktor. Hun vil gøre op med det. Hun har et projekt. Hun er ganske enkelt vred, og hun vil ikke agere som en blodlæser, endskønt hun er af denne slægt. Hendes overbevisning kommer i problemer, da hun og familien trues på livet af en vardari. Hvad er dog det? Jo, det er udødelige væsner, der gør livet sur for dem, de jagter.

Juva vil undgå konfrontation, men kan næppe! Konfrontationen lurer, og den indeholder et møde med et minde, hun henter fra barndommen: Da hun så djævelen i aktion.

Handlingen sættes således, og der er fart på.

Skrivestilen er dynamisk. Der er tale om korte sætninger, der fungerer som springbræt videre til næste, og på denne måde vendes siderne ganske hurtigt – hvis det er handling, man læser efter. Så søger man også en sproglig udfordrende og flot roman, går man lidt galt i byen her.

Jeg vil dog fremhæve, at det ikke gør det store her, for det er præmissen, jeg gerne køber. Handlingen er det bærende element her, og den bærer ganske meget. Der er grobund for en god serie.

Prologen fortjener her at få nogle ord med sig på vejen, for den har hos mig sat sig spor. Den er ikke lang, hvilket er et generelt perspektiv, idet kapitlerne også er korte og elastiske trædesten videre til næste situation.

Prologen tilvejebringer en beskrivelse af en person, der studerer og studerer og tilsyneladende har fundet frem til noget afgørende, der blot skal forfines, og han vil helst ikke forstyrres, bliver det alligevel. Og det betyder død … varslet af en spire. Han må dræbe. Han må ud af studerekammeret. Et andet sted render Juva rundt. Så er vi i gang!

Det skal - med andre ord - blive spændende at følge Juva.