Det kan måske forekomme en smule sært, at læse en børnebog henvendt mod de 6-12 årige, hvis hovedperson næsten hedder det samme som ham kendissen fra Det Nye Testamente. Det lidt mærkværdige navn Jensus forklarer bogen dog på den allerførste side; ”[…]ser du, hans far hedder Jens og hans mor hedder Susanne. De kunne begge to så godt lide deres fornavne, at de endte med selv at finde på navnet til deres søn.” (s. 3) – og i forhold til at en midaldrende gubbe læser børnebøger, ja, det findes der jo mange gode grunde til [Link til Rundell anmeldelsen].

Det er dog ikke kun af navn at Jensus minder lidt om Jesus, for han ligner ham måske også lidt af udseende. Jensus er nemlig også langhåret og bærer sandaler, men til forskel fra Jesus, har han sokker i dem. Jensus er i nogles øjne måske også en smule ’frelst’, for som bogen (og dens titel) viser ganske tydeligt, så går Jensus gennem dagen og forsøger at gøre gode gerninger for de folk han møder på sin vej. Lige som ’næsten-navnebroderen’, så er det heller ikke alle de han møder på sin vej, der umiddelbart synes at sætte pris på Jensus’ hjælp.

Læseren følger Jensus i løbet af en dag, hvor der sker en masse. Han skal ud og købe ind, og på vejen hjælper han blandt andet en mand med at tune sin knallert, trøste en lille pige, der er blevet ked af at se en død fugl, han køber lidt mad til nogle hjemløse og snakker med en ung, kvindelig klimaaktivist. Selv om Jensus på bedste måde forsøger at hjælpe all de, der synes at have brug for det, så ender det ofte galt. Enten misforstår de hans gode intentioner, eller også ender han selv med at få våde bukser eller mangle en sandal.

Da Jensus hjælper til jo er en opbyggelig børnebog, så får læseren dog også indsigt i, at selv om Jensus måske selv tvivler lidt på sine evner, så ender de folk han møder i løbet af dagen faktisk med at være ret så glade og taknemmelige for hans indsats.

Både sproget og tegningerne er rigtigt fine og finurlige. Da det for en sjælden gangs skyld er forfatteren, der selv har stået for tegningerne, så er der i sagens natur jo en god sammenhæng mellem både tekst og illustrationer. Selv om Jensus måske i første gennemlæsning virkede som lidt af et spelt-spisende pjok, der ikke tillod ham selv mange udskejelser i dagligdagen, så er han en figur, der i den grad vinder i genlæsningen. Han har nok i at være noget for andre, et budskab, som mange faktisk kunne tage ved lære af.

Når det er sagt, så gør Mikkel Sommer jo også lidt godmodigt grin med typer som netop Jensus. De, der i deres iver for at hjælpe andre, måske glemmer sig selv i skyndingen. Dette budskab er muligvis ikke nær så tydeligt i bogen men det er et, som man sagtens og uden megen analyse også snildt kan se som en del af helheden.

Jensus hjælper til er en fin lille børnebog. Den er langt mere jordbunden end eksempelvis Strids mange kulørte, gakkede fortællinger, men det er nu også rart at få lidt variation på børneværelsets reol. Kapellets anmelder er i al fald sikker på, at giver du dig selv lov til at lære Jensus at kende, så vil du også opdage, at han er et nærmere bendtskab værd.