Det er vanskeligt for Kapellet at takke nej, når forfattere personligt tager kontakt og venligt spørger, om ikke deres værker kan blive opmagasineret i Kapellets samling af støvede artefakter. Nogle gange rammer disse forespørgsler helt forbi vor smag, men som det skal vise sig, kan man også blive ovenud glædeligt overrasket. Sådan en god oplevelse er i al fald den nye horrorudgivelse Blodbaner, der materialiserede sig i Kapellet for en god måneds tid siden.

Det er selvsagt ganske svært at forny en genre helt og som mangeårig gyserfan, er der også elementer i Blodbaner, som man tidligere har kunnet oplevet i andre bøger, tegneserier, spil og film. Ikke desto mindre så fortælles historien i den nye roman både effektivt og med en vild fremdrift, at det ene kapitel sømløst tager det næste.

Strukturen er velkendt. I løbet af bogen følger vi en række figurer, hvis liv først skildres parallelt med hverandre, men idet handlingen skrider frem, så flettes disse handlingstråde mere konkret sammen.

Vi starter i København, hvor vi er med på første parket, idet en bestialsk morder slår en prostitueret ihjel for efterfølgende at skænde hendes lig. Det viser sig hurtigt, at denne morder bliver overvåget af en ældre mand i naboejendommen. Idet handlingen skrider frem, så finder læseren ud af, at deres forhold udspringer i et slags mystisk, mytisk bånd mellem de to - henholdsvis er morderen den jagede og den ældre mand jægeren. De har en relation, der trækker tråde langt tilbage til fortiden.

I næste nu præsenteres læseren for præsten Charlotte, hendes mand Søren og deres to børn. De bor i Bilum tæt ved Esbjerg i det Vestjyske. Hendes ellers så fredelige dagligdag ændres pludseligt radikalt. Hun begynder at opleve blackouts, hvor hun oplever pludselig at befinde sit et helt andet sted flere timer senere. Hun har ingen idé om, hvordan hun er endt dér, eller hvad der er galt med hende. Selv om hun først affejer det med at det måske er et resultat af den ulidelige varme, der tryggende og vedvarende har lagt sig sig over sommerlandet, så er hun forståeligt meget bekymret over dette. Det samme er Charlottes mand Søren, der først mistænker hans kone for at være ham utro, men snart må sande, at deres forhold martres af noget langt værre, langt mere alvorligt.

Romanen skifter næsten konstant mellem disse to perspektiver, morderen og hans efterfølger på den ene side og den jyske familie på den anden. Kapellet kender ikke meget til samarbejdet mellem romanens to forfattere Martin Jürgensen & Jacob Krogsøe, men kan da postulere at de hver i sær har taget sig af de to overordnede handlingstråde, idet bogen blev skabt. Til gengæld synes der ikke at være stor forskel på sproget i de to spor, så selv om handlingen skiftes, så forbliver sproget medrivende og konstant.

Hvordan disse mærkværdige begivenheder hænger sammen, og hvad monstro forholdet mellem seriemorderen og den vestjyske familie er, bliver du nødt til at læse bogen for selv at finde ud af. Det bør du også gøre, især hvis du i forvejen er vild med blodige gyserfortællinger. Bogen er udkommet på forlaget Calibat, som hvis man tager et hurtigt kig på deres hjemmeside, mest af alt synes at udgive genretitler henvendt til børn og teenagere. Tag dog endelig ikke fejl. Blodbaner er ikke en bog som man bør give i gave til ens nevø eller barnebarn, idet der (og dette ved Kapellets skribent godt er ord, der blot hjælper på salget) forekommer både eksplicitte, udpenslede scener med sex, vold og lemlæstelse. Lige som det helt naturligt forventes i denne slags roman.

Sproget er glimrende, om end man enkelte steder godt kan køre lidt træt i de ret mange beskrivelser af farven på himlen eller den konstante fokus på, hvor varm den sommer, som beskrives undervejs, føles. Et andet lille minus ved fortællingen er en enkelt scene omtrent en tredjedel gennem romanen (og her følger en spoiler - så spring straks videre til sidste afsnit, hvis du selv vil opleve Blodbaner uden at vide for meget). I denne scene er det lykkedes jægeren at få sin modstander på kornet, men undlader af uvisse grunde at trykke på aftrækkeren: Han har en idé om, at den jagede skal nå målet for sin rejse, men dette virker sært. Undertegnede forstod i retrospekt ganske enkelt ikke dette, for det synes ikke at hænge sammen med den måde, fortællingen i øvrigt afsluttes på.

Disse småting er dog kun ubetydelige irritationsmomenter i en ellers velfortalt og medrivende gyserfortælling, der bestemt ikke holder sig tilbage. Her i Kapellet håber vi i al fald, at Blodbaner vil blive vel modtaget af gyserfans, som med garanti vil sluge og nyde den vilde fortælling med lige så stor ildhu som anmelder gjorde det.