En fortælling om hjem, hvor man hører til.
En sporing af sit ophav, sin historie.

Det er vanskeligt for Nora Krug, som ikke har et fuldstændigt billede af sin historie, sine forfædre og deslige.

Hun agter at finde ud af det, for hun påmindes om det i mange situationer. Hun er bosiddende i Brooklyn, New York, og hun føler, at der er en skygge, der løber efter hende, ganske tydeligere når hun ’tvinges’ til at stå frem og fortælle, at hun stammer fra Tyskland. Hun slår knude på sig selv, så hendes accent ikke træder tydeligt frem, og hun er ikke fri.

Kan man lave om på det?
Hun undersøger det på sin egen, ganske originale måde, en blanding mellem dokumentarisk opremsning og billedligt formidlende form, som fungerer. Det er et indblik i en familie, hvor fortællinger har været herskende, og hvor man straks kan pege på en virkelighed, men er det reelt, kan man stole på fortællingen, eller er der noget, der er skjult.

Kan det passe, at ingen af de nære familiemedlemmer var medlem af ’de forkerte’ under krigen og før?

Bør Nora Krug tage familiens historie på sig, også hvis den indebærer grusomheder? Kan hun tilgive familiemedlemmer, som hun muligvis havde et forkert billede af? Hvem kan påtage sig skyld, hvis nogen?

Spørgsmål melder sig, efterhånden som hun vandrer frem, eller snarere tilbage, mens Heimat folder sig ud. Finder hun sit eget sted i tilværelsen? Det er nyskabende og ganske enkelt en tankevækkende rejse.