…kunne også være titlen på den nye, danske novellesamling På den anden side. Det er en samling af uhyggeligt velskrevne fortællinger, der primært henvender sig til et yngre publikum. Det skal i næste nu siges, at novellerne sagtens kan læses og nydes af en mere moden læser, for Kapellets gråhårede anmelder var i hvert fald virkeligt godt underholdt undervejs.

Fælles for alle fortællingerne i bogen er, at de handler om at skille sig ud fra mængden, ikke være en del af normen - som titlen antyder; at være på ”den anden side”. Selv om man måske kunne tro, at det ville der komme en masse ganske ensformige fortællinger ud af, så skal man ikke langt ind i bogen for at opdage, at det emne kan fortolkes endda meget bredt, alt efter hvilken forfatter, der har fået opgaven.

Samlingen starter eksempelvis med Mette Vedsøs Dødt løb, der handler om en pige, som forsøger at tackle, at hendes mor lige er død. I Søren Jessens Hoppebolden er fortælleren en lille pige, der er flygtet fra krigen og nu opholder sig i en lejr i Danmark (alt tyder på Sjælsmark, da det henslængt nævnes, at de ikke engeng må lave deres egen mad på stedet) og i bogens sidste indslag Svup af Mette Eike Neerlin, besøger læseren en mor og søn, der er alt for vilde med at fylde sig med slik og kage, selv om de inderst inde godt ved, at det er helt forkert.

Der er også en novelle, der fortæller historien om en pige, der skal starte i en ny folkeskoleklasse. Som om dette ikke er nok, kommer hun også fra Sverige, men det finurlige er hér, at det ikke er hende, der er fortælleren. Der er også fortællinger om skilsmisse, og meget andet. Bedst som man tror, at det alt sammen er noveller, der tager udgangspunkt i en form for velfortalt socialrealisme, dukker Tobias Bukkehaves Under månen op, som godt nok foregår i et velkendt skolemiljø men som samtidig bruger sin plads på at fortælle en ganske effektiv gyserhistorie.

Når du læser ovenstående, kunne det måske muligvis lyde som om dette vil være en bog, dansklærere vil frydes over. En bog som vedkommende ville insistere på at få deres elever til at læse. Det ville i så fald være en meget venlig dansklærer, for det er ren klasse det her! Alle fortællingerne er meget forskellige, der er meget stor variation i måden de fortælles på og i de fortællerstemmer, der optræder undervejs. Det er samtidig historier, som er utroligt nemme at både læse, forstå og have en holdning til.

Vigtigst er dog, at bogens fokus er rettet mod de, der måske føler, de er ”på den anden side”, de som føler sig udstødt, uvelkomne, har svært ved at håndtere deres livsituation eller bare fornemmer at andre ser ned på dem. Det er meget sympatisk, idet historier som disse muligvis kan vække empati hos læseren og videreformidle til læseren, hvordan det er at føle sig anderledes end alle andre.

Novellen er som bekendt læserens snack. Det er mellemmåltidet, der kan nydes, hvis der ikke er tid til at læse lange, tunge kapitler, men omvendt set, så er det også fristende lige at snuppe en til godbid, når man har tygget sig gennem den forrige. Skal vi derfor blive i madmetaforen, så er det umådeligt svært ikke at tømme hele skålen, når man først er begyndt på På den anden side.

På den anden side er ultrahurtigt læst, men det betyder ikke at den også er hurtigt glemt. Alle de korte fortællinger er nogen, der gør indtryk. Historier som læseren ikke glemmer lige med det første. Alt efter hvem man er, så er der historier, der gøre mere indtryk end de andre, men fælles for alle novellerne er, at de alle sammen formår at skabe små, afsluttede forløb med figurer som man har utroligt nemt ved at engagere sig i.

Så uanset om du er dansklærer, som gerne vil få dine elever til at læse mere, går i folkeskolen og mangler en virkelig interessant bog eller bare er et læselystent mennesker der har lyst til at få fat i en bog, der indeholder 11 virkelig velskrevne noveller, så få fat i På den anden side. Det vil du med garanti ikke fortryde. Kapellet er i al fald svært begejstret.