Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre

Dukkeværkstedet / Elizabeth Macneal / 377 sider
Lindhardt og Ringhof . ISBN 9-788711-902776
Anmeldt 21/5 2019, 07:40 af Birgitte Amalie Thorn

Victoriansk gru og skønhed i ét


Victoriansk gru og skønhed i ét

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det er langt fra alle bøger, der kan vække din læselyst alene ud fra omslaget, men det kan skotske Elizabeth Macneals debutroman Dukkeværkstedet. Forsiden er så smuk og dragende, at du næsten ikke kan vente med at lukke bogen op og komme i gang. Den danske udgave af omslaget er lavet af eyelab.dk efter et originalt design af Katie Took. Det victorianske islæt fornægter sig ikke og hinter dermed ganske fint til, hvilken tidsperiode romanens handling udspiller sig i.

Ved bogens begyndelse befinder vi os i London i 1850 – året før Verdensudstillingen i Crystal Palace, der for alvor cementerede Storbritanniens førerposition inden for den industrielle revolution. Den 21-årige Iris, der arbejder i et dukkeværksted, krydser veje med den excentriske enspænder Silas, der lever af at udstoppe dyr – jo mere makabre eksemplarer, desto bedre. Det korte møder bliver starten på en sygelig besættelse fra Silas’ side, og han begynder at planlægge, hvordan Iris kan blive hans. I mellemtiden møder Iris den frisindede kunstmaler Louis Frost.

Tematikkerne i romanen er dels kvindefrigørelse, dels videnskabelige og kunstneriske fremskridt, og både mandlige og kvindelige læsere vil sikkert kunne finde noget interessant og vedkommende i det. En interessant detalje er, at flere af romanens bifigurer er virkelige personer: Forfatteren har valgt at inddrage de såkaldte prærafaelitter, der var en eksperimenterende gruppe af unge malere i 1850’erne – en af de mest kendte er nok John Everett Millais og hans maleri Ophelia. Macneals hovedpersoner er dog fiktive. I øvrigt er forfatteren selv keramiker, og man mærker hendes viden om malerkunst og farver i de detaljerede beskrivelser af, hvordan malerne arbejder.

Genremæssigt er bogen en psykologisk thriller med elementer af historisk roman og kærlighedsroman. Det lugter dog lidt af salgstrick, når forlaget i bagsideteksten siger, at vi med denne bog føres tilbage ”til Jack the Rippers London”. Den berygtede seriemorder var først på færde i 1888. Men så har vi Silas at hygge os med i stedet, og det er lige så godt (eller frygtindgydende). Du vil i hvert fald være godt underholdt hele vejen, samtidig med at du automatisk bliver klogere på dagliglivet i storbyen London i 1850’erne. Det øger også spændingen, at synsvinklen bogen igennem skifter mellem karaktererne, ligesom nogle af kapitlerne er meget korte og blot består af breve skrevet af romanens hovedpersoner.

Dukkeværkstedet skal efter planen oversættes til 26 sprog, og der er desuden planer om en tv-serie. Så mange mennesker kan næppe tage fejl. Det her er absolut en læseværdig roman.


Forrige anmeldelse
« GRIMM «
Næste anmeldelse
» Whimpy Kid 12: Rejsefeber »


Flere prosaanmeldelser