Da Kapellet sidst slap hovedpersonerne i M. G. Leonards fascinerende børnebogstrilogi, kendt under fællesbetegnelsen Den store billekrig, var der mange løse ender og ubesvarede spørgsmål. Seriens hovedskurk, den diabolske Lucretia Cutter, var forsvundet fra jordens overflade og i starten af den nye bog er hun i fuld færd med at bruge genmanipulerede biller til at true verdens fødevareproduktion. Desuden havde hun taget sine mest betroede medarbejdere, Darkus’ far og datteren Novak med sig til sin hemmelige base.

Vores håndfuld af retskafne børn, Darkus, Virginia og Bertolt er i syv sind, for selv om de søgte hjælp hos verdens førende entomologer, var der masser af goodwil men ingen, der konkret ville komme dem til hjælp. Heldigvis ville onkel Max og hans venner godt, så efter lidt detektivarbejde, får vores hovedpersoner alligevel færten af deres ærkefjende og sætter derfor kursen mod Cutters hovedkvarter.

Der er, sagt på en anden måde, meget der skal ordnes på de knap 300 sider, som udgør den sidste bog i serien og modsat Billedronningen, der som nævnt i anmeldelsen af denne https://kulturkapellet.dk/prosaanmeldelse.php?id=497 føltes lidt som et mellemspil, så er der fuld knald på i denne sidste del.

Bogen har stadig lidt det problem, rent højtlæsningsmæssigt, som også blev nævnt i omtalen af Billedronningen med, at Lucretia Cutters navn altid skrives fuldt ud, hvorfor er dog stadig et mysterium og andre gange kan det godt drille højtlæseren at få læst såvel latinske betegnelser for specifikke billearter som de danske navne op, så de kommer til at indgå naturligt i teksten. Prøv blot at få ord som ”frøbenbladsbille” til at ligge ordentligt i munden, når resten af handlingen skal forklares.. Forældre, der har tænkt sig at benytte denne romanserie som oplæsningsbøger, kan derfor blive nødt til at øve sig lidt, eller variere sproget en smule i forhold til det, der står på siderne. Det skal på ingen måde opfattes som om, at disse bøger ikke er velskrevne, for det er de langt hen ad vejen, men de er heller ikke skrevet i en stil, der hele tiden er mundret og nem at læse højt.

Når det så er sagt er Billekrigen en bog, hvor det ene kapitel hurtigt tager det næste. Der er denne gang ikke så stort et fokus på bifigurer som Humprey og Pickering, eller Lucritias mange håndlangere, men det gør heller ikke så meget, for som fans af serien ved, så er det konfrontationen mellem vores venner og den muterede superskurk Lucretia, der vil være i fokus.

Bogserien er henvendt til de lidt større børn (der sagtens selv kan læse den) og deres mindre søskende, der dog ikke skal være alt for tyndhudede, for der er i løbet af denne sidste bog flere uhyggelige og ganske voldsomme scener. De er dog med til at gøre handlingen ekstra spændende og som den børnelitteraturskyndige læser sikkert har gættet, så er det også en bogserie der følger reglerne for, hvordan sådanne fortællinger bliver afrundet.

Interessant er det også i denne sidste del at den onde, onde Lucretia Cutter undervejs også bliver fremstillet som andet end blot ensidig ondskabsfuld. På et tidspunkt fortæller hun om hendes bevæggrunde for at slippe sine gensplejsede dyr løs på verdens fødevarelagre. Hun fortæller blandt andet, at vi er alt for mange mennesker på jorden, og at overbefolkningen er en reel trussel mod hele kloden. Hun forsøger ganske enkelt at skære ned på den alt for store bestand af mennesker. (Anmelders tanker blev straks ført i retning af Dan Browns Inferno https://kulturkapellet.dk/filmanmeldelse.php?id=2111 uden anden sammenligning i øvrigt) Selv om Cutter tydeligvis er skør, så er det også sympatisk, at der skabes en skurk, hvis handlinger faktisk bliver retfærdiggjort og grænsende til det næsten sympatiske.

Billekrigen er bestemt en værdig afslutning på serien. Den får samlet alle de løse ender fra tidligere, og selv om man kan påstå, at det måske er lidt forudsigeligt, at tingene ender som de gør, så er det også mere et spørgsmål om, hvordan man når frem til denne slutning, end hvor original eller ej den sllers måtte være.

Hvad enten du har læst de to andre bøger i serien eller slet ikke er kommet i gang med serien endnu, så anbefaler Kapellet bogserien på det varmeste. De skal læses i rækkefølge, da der er tale om én fortløbende historie. I al fald vil Kapellet anbefale, du får bøgerne læst inden den planlagte tv-serie ser dagens lys, for selv om en live-action version af disse bøger sikkert godt kan blive virkelig god, så ved alle jo, at bøgerne ofte er langt mere interessante end filmatiseringen.