Sommermørke er Stina Jacksons debutroman. Hun er blevet rost til skyerne af de svenske anmeldere og jeg kan kun tilslutte mig deres ros. Man skal ikke læse ret længe for at blive fuldstændig opslugt.

For tre år siden forsvandt 16-årige Lina fra et busstoppested. Hendes far gymnasielæren Lelle (Lennart) så hende sidst og politiet mistænkte i lang tid ham for at stå bag hendes forsvinden, men fandt aldrig beviser. Lelle nægter at opgive datteren og bruger alle sine nætter på at køre rundt og lede efter hende.

I nærheden af Lelle bor Thorbjørn – en ensom fyr, som også har været mistænkt i forbindelse med Linas forsvinden. Thorbjørn har endelig fået en kæreste, som er flyttet ind hos ham og hun medbringer sin teenagedatter Meja. Meja begynder i Lelles klasse og han fornemmer hurtigt, at alt ikke er som det skal være. Lelle mistænker stadig Thorbjørn for at have noget med Linas forsvinden at gøre og han er overbevist om, at han ikke behandler Meja ordentligt.

Der går ikke lang tid, før Meja bliver forelsket i en jævnaldrende fyr, der bor på en gård med sine forældre og to brødre. Hun flytter ind på gården, da hun ikke trives hos sin mor og Thorbjørn, men det viser sig, at livet på gården ikke helt er hvad det giver sig ud for at være.

En dag forsvinder endnu en pige og Lelle er overbevist om, at der er en sammenhæng med Linas forsvinden.

Rigtig godt håndværk
Sommermørke er virkelig en god gedigen krimi. Man fornemmer hele tiden uhyggen uden præcis at kunne sætte en finger på hvad det er der skaber denne stemning. Handlingen er delt op i to forløb – et hvor man følger Lelle og et hvor man følger Meja og langsomt afsløres det, hvordan disse to forløb hænger sammen.

I rigtig mange krimier fortælles handlingen ud af en politibetjents og/eller en journalists vinkel, men i Sommermørke er det hovedsageligt en ulykkelig far og en pige med en psykisk syg mor, der får plottet til at skride frem, hvilket er meget forfriskende. Måden de to hovedpersoner er beskrevet på, gør dem meget livagtige og troværdige. Det er ikke svært at forestille sig Lelle i sit beskidte tøj i sit nussede hus og Meja som en rodløs teenager, der keder sig i ødemarken.

Ud over de to hovedpersoner, er der rigtig mange andre spændende figurer, der alle biddrager til en fantastisk læseoplevelse. Selv om plottet ikke er særlig originalt, er Sommermørke helt sikkert en roman som krimifans bør læse.

Stina Jackson vandt Det Svenske Krimiakademis pris for Årets bedste svenske krimi i 2018 hvilket er fuldt fortjent. Jeg glæder mig til at læse mere fra hendes hånd.