Bag pseudonymet Ambrose Parry gemmer sig et skotsk ægtepar. Christopher Brookmyre er forfatter med talrige spændingsromaner under bæltet, mens Marisa Haetzman er anæstesilæge med specialviden om brugen af bedøvelse i den skotske hovedstad i 1800-tallet. Det var Haetzmans afhandling om brugen af anæstesi i Edinburgh i 1840’erne, der inspirerede parret til at kombinere deres evner og skrive romanen Al kødets gang sammen, og det er der kommet en ganske fin krimi ud af. Genremæssigt lægger den sig op ad det, man på engelsk kalder ”medical mystery”.

Handlingen udspiller sig i 1847 i Edinburgh, der på det tidspunkt var verdens centrum, hvad angik lægevidenskab. Byen er strengt opdelt i den rige og den fattige bydel og er et barskt sted. En række mistænkelige dødsfald blandt fattige, muligvis gravide, kvinder fanger Will Ravens interesse. Han er medicinstuderende og netop startet i lære hos den anerkendte fødselslæge James Simpson. I huset møder han den lige så unge tjenestepige Sarah Fisher, der hurtigt gør ham det klart, at han ikke skal tænke på at opklare de dødsfald uden hende. Snart går den vilde jagt, og vi møder både overklassen og underklassen i det umage makkerpars bestræbelser på at skaffe retfærdighed for de dræbte kvinder.

Romanen cirkler om en lang række temaer, der overordnet kan opdeles i lægevidenskabens fremskridt og kvinders forhold. Victoriatidens seksualmoral, kønsroller og social klasse er tydelige tematikker – også i spillet mellem den (mandlige) privilegerede Will og den (kvindelige) knap så privilegerede Sarah. Lægevidenskabens magt og opfindelsen af anæstesien er ligeledes centrale temaer, blandt andet i forhold til bogens mordintrige, hvor den eneste forskel på medicin og gift er mængden.

Det er spændende emner at læse om, og alle kan være med, selvom romanen selvfølgelig er ekstra oplagt for dem, der elsker historie og fiktion inspireret af virkelige begivenheder. Det victorianske islæt anes desuden ud fra romanens smukke omslag af Harvey McCauley.

Al kødets gang er tænkt som første bind i en større spændingsserie om Will og Sarah. De tegner dermed til at blive et af de nyeste skud på stammen, hvad angår berømte krimimakkerpar. Umiddelbart fristes man til at sige, at der er skruet op for feminismen: Det kan godt være, at det er Will, der er den privilegerede af de to, men det er Sarah, der har de metaforiske hår på brystet. Faktisk fremstår de to som et meget ”moderne” par. Lidt generaliseret sagt er Will en blød, empatisk mand i forbilledlig kontakt med sine følelser, mens Sarah er en bramfri, selvsikker kvinde, der kender sit eget værd (og nogle gange mere til). Personligt fandt jeg den dynamik lidt irriterende i længden, især på grund af Sarahs konstante selvhævdelse, men den slags skal man muligvis passe på med at skrive i disse #metoo-tider.

Filmrettighederne til serien er allerede blevet købt af selskabet SunnyMarch, som ejes af Benedict Cumberbatch. Ham kender mange nok i rollen som Sherlock Holmes i tv-serien Sherlock, og det er da også ham selv, der skal spille Will. Der er således lagt op til endnu mere detektivfiktion krydret med virkelige facts om lægevidenskabens fremskridt. Jeg læser gerne 2’eren og ser bestemt også gerne serien.