Selv om der måske ikke er mange, der umiddelbart genkender navnet Esben Hanefelt Kristensen, så er det med garanti kun få af vore læsere, der aldrig tidligere har set hans meget farvestrålende og detaljerede illustrationer eller malerier. Er du i tvivl om rigtigheden af dette, så prøv blot at foretage en simpel google-billedsøgning på hans navn , og så vil du med garanti hurtigt kunne afgøre om ikke kappelanen har ret i, at du har set hans værker før.

Kunstneren er født i Nørresundby, og flere steder i Aalborg er det muligt at opleve hans værker (f.eks. på det gamle rådhus i midtbyen), hans malerier kan også ses på flere af landets kunstmuseer for slet ikke at tale om de mange illustrationsopgaver han gennem årene har varetaget. Blandt andet har han illustreret Saxos danmarkshistorie, flere bøger med fortællinger fra Biblen og meget, meget mere.

Tegnestilen er altid meget sirlig, enormt farvestrålende, og man overvældes af så stor en detaljerigdom og en fascination af pangfarver, at det næsten kan virke overvældende. Det er som om maleren lider af en slags ekstrem farverig ’horror vacui’, der gør, at der ikke er noget i hans detaljerede skildringer, der er overladt til tilfældighederne. Det minder lidt om at betragte et fint persisk tæppe, der er knyttet med så fine bånd og præsenterer så mange mønstre og detaljer, at det næsten tager pusten fra betragteren. Man kunne også sammenligne hans billeder som en slags kulørte mosiakker, hvor det er farverne og motiverne, der er vigtige frem for perspektiver eller realisme.

Esben Hanefelt Kristensen har nu sammen med forlaget eksistens udsendt en version af H. C. Andersens klassiske fortælling Nattergalen. Der er vist ikke det barn i Danmark, der ikke har fået læst denne historie højt, og har de ikke det, så køb bogen med det samme, for så er der noget grundlæggende galt med disse børns opdragelse og almenviden. Det nye ved denne udgivelse er at den er blevet forsynet med både et forord af Esben Hanefelt Kristensen, hvor han fortæller om sit meget personlige forhold til netop dette eventyr, samt ganske mange af de karakteristiske illustrationer. Til sidst i bogen har kunstneren tilføjet et postscriptum som både er utroligt velskrevet og rørende. Faktisk er dette så godt skrevet, at man næsten kunne forestille sig at Esben Hanefelt Kristensen kanaliserede den gamle eventyrdigter.

Illustrationerne er også virkeligt fine, for de er lige som mandens øvrige produktion præget af en fantastisk evne til at sætte utroligt mange farver sammen og skabe en masse finurlige detaljer, der sætter betragterens fantasi på arbejde. Nærstuderer man tegningerne i ”Nattergalen”, vil man hurtigt opdage at tegneren har gemt et ansigt tilhørende netop Hans Christian Andersen i stort set alle billederne, så foruden at disse illustrationer bakker fortællingen op, så kan bogen også fungere som en slags pendant til de kendte Find Holger-bøger (blot hvor Holgers rød-og-hvidstribede tøj er byttet ud med HCA’s ansigt).

Selv om der både er flotte tegninger, og at eventyret er blevet tilføjet både en intro og en efterskrift, så er det stadig Hans Christians fortælling, der er det centrale. Det vil jo nærmest være blasfemi at forsøge at anmelde en klassiker som denne, for taler man dårligt om Nattergalen kan man forestille sig en hær af fans, fra dansklærere til eventyraficionados, stå i kø for at dele verbale eller fysiske klø ud til undertegnede. Der er heller ikke nogen grund til at kritisere eventyret, for selv om enkelte af ordene måske kan forekomme lidt støvede og til trods for at eventyret måske tegner et noget stereotypisk billede af Kinas kejser (og han entourage, der som bekendt frygter for at blive dunket i maven), så er Andersens historie stadig lige relevant i dag, som da det blev udgivet første gang.

Der er med garanti mange tolkninger af fortællingen, men helt grundlæggende handler det både om naturens vidunderlige verden sat overfor den kunstigt menneskeskabte, det fortæller os, at selv enorm magt ikke kan konkurre med Vorherres skaberværk, og samtidig er det en fortælling der, som mange af HCAs øvrige, handler om livet og ikke mindst om døden. Det er på den led en fortælling, der kan tages for pålydende, men som alle gode historier (og løg) har mange lag, der åbenbarer sig for (højt)læseren jo flere gange, man læser det.

Har man i forvejen i ens reol en samling af H. C. Andersens eventyr, er der måske ingen grund til at investere i denne bog. Omvendt set, er man stor fan af fortællingen, og har man lige som forfatteren et helt særligt forhold til netop Nattergalen, eller er man blot vild med Esben Hanefelt Kristensens kulørte universer, så burde man nok overveje at anskaffe sig denne lille, fine udgave til hjemmets bibliotek.