Kvinden før / J. P. Delaney / 398 sider
Lindhardt og Ringhof. ISBN 978-87-11-56537-7
Anmeldt 17/6 2017, 12:56 af Dorthe Bille
« Tilbage
Jeg har efterhånden læst rigtig mange krimier, men det er første gang jeg støder på en arkitekturkrimi. Ja, altså – jeg ved godt det ikke er en genre, men det fortjener opmærksomhed og anerkendelse når krimigenren forsøger at bevæge sig væk fra normen, og det gør Kvinden før.
Bogen foregår i to perioder. I perioden ”før” er Emma hovedpersonen og i perioden ”nu” er Jane hovedpersonen. De to hoverpersoner skiftes til at fortælle om deres liv, deres nedture, det særlige hus de begge er beboere i og deres kærlighedsliv.
Begge kvinder er af forskellige årsager på udkig efter et sted at bo og falder for et ganske særligt hus på Folgate Street 1. Et hus, som har mere end 200 regler man skal overholde, for at man kan få lov at bo der. Huset er opført af den verdensberømt, excentrisk arkitekt Edward Monkford, der har en ganske særlig idé om hvilke typer, der får lov til at bo i huset.
Der er også en tredje hovedperson, nemlig huset, som spiller en rigtig stor rolle i romanen. Der må ikke rode, der må ikke være billeder og man skal indvillige i, at svare på spørgsmål via den elektroniske husholderske, hvis man gerne vil opretholde alle funktioner i huset, såsom varmt bad eller strøm til komfuret.
Et stykke tid efter Jane er flyttet ind i huset begynder hun på egen hånd at undersøge hvad der skete med den tidligere lejer Emma. Jane og Emma har på intet tidspunkt kontakt med hinanden, men i og med at de to skiftes til at fortælle, opdager man som læser rigtig mange sammenhænge og ligheder mellem de to kvinders liv.
Plottet udvikles stille og roligt og i den første halvdel af bogen tager den ene side den anden. Man ved der ligger noget og lurer, som man bare ikke har set komme. Der kommer da også et par overraskelser undervejs, men jeg må indrømme at min interesse faldt lidt hen mod slutningen – det blev simpelthen for søgt. Den fine spændingskurve, der blev opbygget fes ligesom bare ud og jeg sad tilbage med en ’nå’-fornemmelse.<
Jeg vil dog gerne rose forfatteren for at prøve noget nyt. Her er ingen journalist/politimand-kombination, men to kvinder og et vandvittigt hus – et rigtig godt koncept, som jeg ikke har set før. Det er ikke den vildeste thriller, men den holder langt hen ad vejen og der er nogle gode overraskelser ind i mellem. Der er allerede planer om en filmatisering og den film skal jeg da helt sikkert se.