Jeg sidder her med en lille bog på størrelse med et postkort - sådan cirka 15X10 centimeter. Forsiden er en blyantstegning af en trappeopgang med en fint svunget gelænder. Faktisk en meget fin og suggestiv tegning.

Den lille bog lader sig folde ud i dobbelt bredde, og den kommer på den måde til at udgøre tre dele - tre små selvstændige bøger, der bærer titlerne Efter, Besøget og det mere kryptiske Hestballon. Bøgerne er de tre noveller, som bogen Efter er sat sammen af. Det er en meget nydelig bog med fine tegninger og fragmenter af fotografier. Og så med tekster, naturligvis; novellerne.

Novellerne er holdt i en lidt svævende og melankolsk tone. Der er noget prøvende over dem. De nærmest ‘lister’ sig frem, som om de tilbageholder deres mening eller deres fuldendelse.

I den første novelle er en mand ved at forlige sig med sit selvmordsforsøg, mens konen gætter på ordet ‘henrettelse’ i en kryds og tværs. At være tilstede og være sammen er et tema, der vendes på forskellige måder, mens manden må forholde sig til det ‘snavs’, der tilsyneladende fylder hans hjerne.

Den anden tekst er den noget længere ‘midter-novelle’, som forsidens blyantstegning henviser til. En mand opsøger en prostitueret og novellen fremstiller hans evige forhandling med sig selv, om at finde sig tilrette med det, han gør. Selvom prisen samlejet gør, at han ikke vil kunne købe den cykel, hans søn ønsker sig. Novellen kredser om forholdet mellem sex og børn, og en rangle spiller her en afgørende symbolsk rolle.

Den sidste novelles titel henviser til sådan en formet ballon, man kan få i tivolier. Og barnemotivet dukker således op igen, men her i forhold til død og mord.

Død, sex, barndom og mere død er således temaerne i disse noveller, der på sin vis er udmærkede tekster. Der er noget forsøgsvis og prøvende over stilen, hvilket klæder især novellen om besøget hos på prostituerede.

Novellerne virker også som skriveøvelser, der har brug for en ekstra bearbejdning. Det er ikke kun stilistisk, at der er noget prøvende over dem, det er også som færdige tekststykker, at de virker endnu ikke færdige. Sproglig set fungerer de fint, selvom de ikke holder sig tilbage fra anvendelsen af en del klichéer, og man mærker ind imellem, der arbejdes lidt hårdhændet med de symbolske og metaforiske henvisninger.

Som udgivelse er det en fin sag, hvor illustrationerne og fotografierne virker som en fin medspiller, uden at det dog virker som helt sammenhængende dele, der gensidig beriger hinanden. Og det er et sjovt påfund med triptykon-formen med den ovennævnte trefløjede ‘bogform’.