Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre

Fandens far / Kim Fupz Aakeson & Cato Thau Jensen (ill.) / 32 sider
Carlsen. ISBN 9788711492871
Anmeldt 23/8 2016, 07:48 af Torben Rølmer Bille

Sarahs bekymringer om det hinsides


Sarahs bekymringer om det hinsides

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Billedbogen Fandens far er ikke en rigtig nyhed. Den blev udgivet første gang i 1998. Men idet den er blevet genoptrykt og fået tilføjet en række meget fine, nye og farvestrålende illustrationer af Cato Thau Jensen (illustratoren der tidligere har skabt billeder til en række af Kim Fupz Aakesons øvrige bøger), så skal den naturligvis behandles som en nyhed.

For de der ikke kender bogen, så er det en, der er meget hurtigt læst. Er man voksen, er teksten fordøjet på under fem minutter, men nu er målgruppen heller ikke et voksent publikum, men de alleryngste medlemmer af familien. Aldersgrænsen har forlaget sat til ca. 5 og det virker fornuftigt, for det er en udgivelse, der indbyder til, at man sammen med ens unger kan kigge på billederne og måske også diskutere den ganske enkle, men også fine, filosofiske fortælling, som Fandens far præsenterer.

Bogens hovedperson er Sarah. Hun er en bette pige, som tydeligvis har snuset til kristendommens ideer om himmel, helvede, Gud, Jesus og djævelen. Dermed ikke sagt, at bogen hverken er forkynderisk eller et ateistisk manifest forklædt som pegebog – den tager blot et helt centralt emne eller rettere sagt bekymring op: hvordan sikrer man egentlig, at man kommer i himlen, når man dør? Og hvad der måske er endnu vigtigere: hvordan sørger man for, at hele ens dejlige familie også kommer med?

Sarah er temmelig sikker på, at både hendes kanin og hendes mor, der siger, at hun tror på Gud, kommer med hende i himlen. Til gengæld er pigen ganske bekymret for sin far. Han sidder nemlig og ser en vigtig fodboldkamp, og da hun spørger om han tror på Gud, så svarer han benægtende og vil helst bare se kampen i fred. Tillige bander og svovler han over modstanderen. Faktisk siger han flere gange ”fanden”. Derfor er Sarah ved at være godt bekymret over, hvordan det dog skal gå hendes far i det hinsides. Faktisk er hun ganske sikker på, at faderens opførsel gør, at han ikke kan komme med i himlen.

Som alle der kender Kim Fupz Aakesons børnebøger i forvejen, så er sproget også her sprudlende og finurligt. Handlingen er holdt i en børnehøjde, som både de mindste kan relatere til, men som også kan minde højtlæsende forældre om, hvordan det er at være et lille, nysgerrigt barn, der bekymrer sig om sager, der i de voksnes verden måske virker trivielle, eller som nogle man ikke bør bruge alskens tid på. Fupz-Aakeson har en utrolig indsigt i børnenes verden og en fantastisk evne til at skildre dette.

Med sine 32 sider, hvor langt størstedelen af siderne er viet til Cato Jensens fine, ekspressive tegninger og en pris på 250 DKR er Fandens far også en ganske dyr udgivelse at få fat i, specielt set i forhold til dens længde. Nu er det som bekendt ikke længden, det kommer an på, men det virker som om forlaget primært har tænkt, at genudgivelsen er en som biblioteker og skoler kan investere i, snarere end at det er småbørnsfamilier, der render ud og køber den – for de har ofte rigeligt med udgifter i forvejen.

Hvad enten man er enig i denne betragtning eller ej, så er Fandens far en rigtig fin lille bog, som mange forældre med fordel kan benytte som et afsæt til at tale om himmel, helvede, kristendom eller tro med deres egne børn. Sarahs ideer og betragtninger forekommer nemlig som nogle, som andre børn sikkert også ville kunne dele med hende.

Dertil kommer, at de unger i hjemmet, der er lidt ældre end fem, og som selv kan læse den, eventuelt selv kan fundere, lave hypoteser og måske endda snakke med deres klassekammerater, venner eller forældre om indholdet. Der er da ikke noget bedre end en bog, der kan fremme børns fantasi og filosoferen.

Så ud over at være en hyggelig pegebog, der kan fungere som en skøn højtlæsningsbog inden sengetid, så er det også en historie, der reelt har noget på hjerte. Moralen er god, og hvad enten man er religiøs eller ej, så er det svært at være uenig i, at det er vigtigt at tale med ens børn om de ting, de nu går og grubler på, hvad enten det handler om himmel og helvede, eller langt mere jordnære problemstillinger.


Forrige anmeldelse
« Ø «
Næste anmeldelse
» Belinda finder vej til Verdens ... »


Flere prosaanmeldelser