”Det bedste er der, hvor de synger skål i kakao, og der, hvor de er i cirkus. Det er bare en god bog”
(Emma, 4 år).

Der er underfundighed, underspillede moraler og fine visualiseringer i Thomas Buttenschøn og Carl Quist-Møllers Bare kald mig Tofte. Den vil blive en af nutidens klassikere på børnebogssiden. For fortællingen, humoren og ikke mindst musikken er ganske enkelt fabelagtigt.

Fortællingen handler om den brune bjørn Tofte, der bor i en iglo i en lille by, hvor der – ud over Tofte – kun bor hvide bjørne. Hans mor – en bjørn ”fra de varme lande” – bor i den store by, mens Tofte bor i den lille by med sin far. Hans forældre er skilt, og Tofte savner sin mor.

Bogen er inddelt i 11 kapitler og 14 sange. Sangene er vedlagt på en cd. Ud over det sociale tematikker, der rejses undervejs, fortæller Bare kald mig Tofte om Tofte og vennen Asmus, der tager på skattejagt efter at have fundet et skattekort. En fin blanding af grundfortælling og bitematikker.

Disse sociale temaer kombineret med en indrammende fortælling fungerer usædvanligt godt. Styrken er helt klart, at bogen kun berører sensitive emner, men der fælles ingen direkte moralske domme. Titlen er taget fra en af sangene, der tematiserer det fjollede identitetsspørgsmål omkring det at være brun mellem hvide. Svaret er: kan du ikke bare kalde mig Tofte?

På samme måder vinkler bogen temaer, som godt kan være prækære at skrive om. F.eks. er Tofte med på bar undervejs, hvor faren må hjælpe med at løfte anden bjørn derfra, fordi han har fået for meget at drikke. I stedet for at virke fordømmende fortæller bogen om Tofte, der faktisk hygger sig – og sommetider på baren får mere end én kop kakao.

Fortælleteknikken er derved en ganske fin måde at italesætte nogle følsomme emner. Hvert kapitel lægger derved op til, at højtlæseren og sønnen/datteren snakker om temaerne. Det største problem for Tofte er selvfølgelig, at forældrene er skilt, men i stedet for at skildre det problemfyldt, fortæller bogen om en efter alt at dømme velfungerende skilsmisse, hvor Tofte naturligvis blot savner sin mor.

Bogens tekst er skrevet af Thomas Buttenschøn, der hermed debuterer som forfatter (en yderst lovende en af slagsen). Den er illustreret af Carl Quist-Møller, som de fleste kender som tegneren bag fx Jungledyret Hugo og Samson og Sally. Sammen har de skrevet musikken, hvor Buttenschøn er på vokal, mens Quist-Møller holder rytmen.

Musikken er ikke alene gode børnesange, som hurtigt bør vinde en vis udbredelse. Det er faktisk også elementært set et godt Thomas Buttenschøn-album. Sangene læner sig tæt op ad handlingen, og fungerer bagefter også fint til at løfte sløret for nogle gode diskussioner. Det er dejligt befriende at højtlæse en fortælling, der viser almindelige problemer i en ekstraordinær virkelighed.

Bare kald mig Tofte er hurtigt blevet et stort hit den lille familie. Den mindste (på 2) synger hele tiden ”Skål-skål-skål i kakao”, mens den største (på 4) med fortællingen har fået dybere indsigt i nogle af livets og hverdagens helt elementære spørgsmål – og tæt ved en ny yndlingsbog. Det er ganske simpelt en enormt dejlig udgivelse – for både børn og voksne.