Man når knapt nok at åbne bogen, før det første mord opdages og så drøner handlingen ellers afsted i et højt og veloplagt tempo. Den ene side tager den anden og før man ved af det er bogen slugt.

Rammen er København hvor de to betjente Jeppe Kørner og Anette Werner får til opgave at opklare mordet på en ung kvinde, der findes efterladt i sin lejlighed. I samme opgang bor Esther de Laurenti, der arbejder på en krimi. I krimien beskriver Esther et mord som har uhyggelig mange ligheder med mordet på den unge kvinde – ja faktisk er de stort set identiske.

Handlingen veksler mellem opklaringen af mordet (eller mordene…) og de to betjentes privatliv. Hvor Anette har et nærmest misundelsesværdigt ægteskab med sin mand Svend er Jeppe blevet forladt af sin utro kone efter hun havde gennemgået adskillelige fertilitetsbehandlinger. Han drømte egentlig om at blive skuespiller, men endte med at uddanne sig til betjent.

Nu kunne man så godt tro, at det vil være irrelevant og irriterende at høre om hvad de laver når de ikke lige opklarer mord, men det er langt fra tilfældet. Bogen har så meget fart på, at det faktisk er dejligt med nogle små afbrydelser. Selv om det ikke ligefrem har noget med opklaringsarbejdet at gøre, er det interessant at høre om Anettes perfekte ægteskab og Jeppes flirt, hans angstanfald, venner og den tomme side af sengen.

Selve plottet kan godt virke en lille smule søgt og så alligevel. Uden at røbe for meget, har vi med en udspekuleret og manipulerende gerningsmand at gøre og det er umuligt at gennemskue plot og motiv før til sidst i bogen.

Selve titlen på bogen kan måske godt undre lidt i første omgang, men ved man hvad en krokodillevogter er, er det den perfekte titel (læs bogen eller slå det op ).

Krokodillevogteren passer glimrende ind i den klassiske krimitradition. En politibetjent med et dårligt fungerende privatliv, hans kvindelige sidekick, en irriterende kollega, en række mistænkte, der en efter en viser sig at være den forkerte. Selv om Krokodillevogteren ikke tilføjer noget nyt til genren, er den bestemt værd at læse. Den er ikke stor kunst, men spændende, medrivende og rigtig godt skrevet.