Alle danskere, der holder af børn, børnebøger og film rettet mod et yngre segment, har på et eller andet tidspunkt sikkert mødt en fortælling forfattet af Kim Fupz Aakeson. Selv om han også har skrevet manuskripter og tekster henvendt mod et voksent publikum (f.eks. Den eneste ene, Lille soldat eller tv-serien Bankerot), er en stor del af mandens virke placeret i børnehøjde. Hvem kender f.eks. ikke bøgerne om Vitello, Da farfar blev et spøgelse eller Pip og papegøje som blev lavet til en ganske underholdende tv-serie?

Kender man en smule til Fupz Aakesons virke, så vil man også vide, at han er i stand til at fortælle sjove, skæve og underholdende historier i et sprog som ikke kun er sprudlende, men som også potentielt udfordrer de unge læsere. Han leger med ordene og anvender ofte nogle udtryk, som på tekstens primære målgruppe måske kan virke lidt antikverede eller mystiske, men det er jo netop i mødet med gamle udtryk at ungerne i bedste fald får udvidet deres ordforråd. Dette gælder også genudgivelsen af Svendman der første gang kom i 1994 (eksempelvis talemåder og vendinger som ”Over stok og sten”, ”smør i håret”, ”spøjs”, ”permanentet” eller ”bakset sig fri”).

På den vis lægger Hr. Aakeson sig i forlængelse af en stolt tradition af dansk børnelitteratur fra Halfdan Rasmussen til Ole Lund Kirkegaard, forstået på den måde at der både fortælles morsomme historier samtidig med at der også er en stor kærlighed til sproget. Bogen synes da også at kommentere direkte på læsning som en vigtig kunnen allerede i starten af historien hvor hovedpersonens begejstring for superhelte beskrives: ”Han havde hæfter med superhelte og superheltefigurer og superhelteplakater, han havde superheltebøger, som han var nødt til at plage Mor om at læse højt, fordi han selv var for lille og dum til at læse noget som helst.” (s.3)

Svendman handler i ganske korte træk om en dreng, der hedder Svend og som helt vildt gerne vil være superhelt. Derfor iklæder han sig nattøj, et håndklæde som kappe og begiver sig ned fra sin lejlighed på 3. sal for at standse forbrydere.

Det går i første omgang ikke helt så nemt som han tror, faktisk går det så galt, at en venlig politimand bliver nødt til at følge Svendman hjem til Mor, men der skal mere til at stoppe en driftig superheltaspirant, så da Svend får nys om at Dronningens puddel Fifi er løbet hjemmefra og at der venter en dusør på 10.000 Dkr. til den som bringer hunden hjem, er missionen klar. Svend er dog ikke den eneste, der har sat sig for at finde Fifi så inden længe må Svendman flygte fra Fætrene Fedthas, der er nogle virkelig skumle typer.

Bogen benytter sig konsekvent af en masse cliff-hangers undervejs. Dette skal forstås på følgende vis: lige som handlingen intensiveres og læseren er tæt ved på et meget dramatisk sted, afbrydes handlingen – som på tv3 – af dobbeltsider med reklamer. Dette er en virkelig sjov kommentar til både mediebilledet generelt og noget som med garanti morer såvel de der får læst Svendman op eller de som selv læser den.

Den originale udgave af Svendman var illustreret af forfatteren selv, mens denne nye version er blevet gennemillustreret i farver af selveste Rasmus Bregnhøi. Han dukkede første gang op her i kapellet med den utroligt charmerende bogserie for de allermindste om Poul og far. For de der holder af Bregnhøis univers, er der også godt nyt - for samtidig med udgivelsen af Svendman udkommer også en lidt mindre teksttung, men til gengæld rigt illustreret bog med titlen Opfindelser, strikkede huer og en dum kat.

Svendman er en fornøjelig, lille historie som nok primært henvender sig til 4-7 årige og deres forældre, som er lige så vilde med superhelte og at læse højt, men den kan også sagtens fungere som læs-selv bog for de børn, som er tættere eller ældre end 7 og som leder efter en kortere historie som de selv kan læse inden sengetid.

Det kan godt være at der er mange forældre der er trætte af det konstante superheltebombardement som vi oplever i disse år, men de bør ikke lade sig afskrække af Svendman for her er jo ikke tale om en traditionel superheltefortælling, men er i stedet en historie om en dreng, der har sat sig for at gøre gøre en forskel og som leger han er superhelt, selv om alt måske ikke går helt efter planen. Kort sagt er Svendman en fortælling der virker lige så godt i dag, som da den første gang udkom for godt tyve år siden.