Få begivenheder i livet er så tungt ladet med drømme, håb og forventninger, som at vente sit første barn. Drømme om, hvordan det vil se ud, hvilken personlighed det vil få, hvad barnet vil udvikle sig til, og hvordan rollen som forældre vil berige livet. Man tænker måske livet forfra og bagfra – hvilken forældretype bliver jeg, hvordan er mine egne forældre, hvilket barn var jeg, og hvilket barn får jeg? Man bygger rede, planlægger og gør sig håb om, at bare planlægningen er god nok, vil målet nås. Dermed er scenen også sat for bekymringer og muligheden for skuffelsen, hvis det man drømte om, ikke er det man får. Og netop det, at man ikke altid får, hvad man drømmer om, krisen man herefter kastes ud i, og hvordan man kommer oven vande igen, hvis man nogensinde gør det, er, hvad værket Mit år med Freya skrevet af Saira Shah handler om. Værket har på engelsk en endnu mere slående titel The mouse-proof kitchen, der smukt foregriber bogens tema og handling. Bogen er hendes debut som skønlitterær forfatter og som mor til et barn med cerebral parese, er der ikke tvivl om, at ikke alle bogens elementer er fiktion.

Drømme bygges op og rives ned
Londonparret Anna og Tobias venter sig. De planlægger barnets komme, lægger planer for fremtiden, og dette leder dem til at opsøge drømmen om at købe et chateau i Frankrig, der skal være arnestedet for den nu voksende familie. Egentlig ville de have købt et hus i Provence, men finanserne rakte ikke, så drømmens kompromis med virkeligheden gør dem til ejere af et mere eller mindre faldefærdigt hus i en knap så tiltrækkende del af Frankrig. Med huset følger en klar besked om, at de aldrig vil kunne kobles på det lokale vandværk, ingen håndværkere vil røre huset med en ildtang, og en hær af rotter og andre ubudne gæster fulgte med i prisen. En anden, som parret nu er ufrivillige husværter for, er en mildest tal spacy ung pige, der er stukket af fra livet i familiepleje i USA og som nu danser rundt på parrets grund og taler om kosmos og inkakalendere, og som har bosat sig i en container på deres grund. Alt dette er måske til at leve med, men så fødes deres datter Freya, og drømmen falder for alvor fra hinanden.

Freya fødes i al hast og er ifølge de mange medicinske eksperter en ener, men på ingen måde som parret havde håbet, at hun ville være det. Hun er mentalt handicappet i et omfang end ikke lægerne kan beskrive. Hun får hyppige og alvorlige kramper, store mængder medicin og parret stilles en fremtid i udsigt med et dybt handicappet barn, der aldrig vil komme til at gå, tale og måske ej heller genkende sin mor og far. Her starter parrets største krise, alt imens de sidder i dette faldefærdige hus i et nyt land. Herfra følger vi parret i det første år, der går efter Freyas fødsel.

Det er fortællingen om hvad man gør og tænker, når man ønskede sig den franske bondegårdsdrøm, men fik et køkken fuld af mus, og når man ønskede sig et sundt og raskt barn men i stedet fik et barn med svære handicaps.

Ærligt, smerteligt og livsbekræftende
Dette værk er rammende ærligt og spændt til bristepunktet med de svære følelser. Er man en dårlig mor, når man kan ønske sig at stikke af fra dette svært syge barn? Kan man placere et handicappet barn på en institution, ”bare” fordi man ikke kan overskue at skulle give slip på alle drømmene? Kan man være sammen med en mand, der af frygt for at miste, ikke vil knytte sig til sit nyfødte barn? Disse og mange andre dilemmaer kæmper bogens hovedperson Anna med værket igennem. Det er ærligt, fordi kærligheden til et handicappet barn kan koste mere end man måske kan give - dette kan være svært at sætte ord på. Det er et svært og tabubelagt emne, som forfatteren igennem Annas tanker, følelser og handlinger får spillet ud på fineste vis. Omvendt er værket også livsbekræftende, idet livet lærer os, at selvom ikke alle drømme ender, som man havde ønsket sig det, kan nye drømme og nye værdier blomstre fra vores kriser.

Denne proces illustreres poetisk igennem fortællinger om årstidernes skifte i det vindblæste franske landskab, igennem fortællingerne om de liv og skæbner, der udspiller sig hos de øvrige beboere i parrets nye landsby. Det er en hård fortælling om virkeligheden, om op- og nedture men også om kærlighedens ukuelige evne til at finde vej i selv det mest ufremkommelige landskab. Det er en skøn bog, der både er fængende og tankevækkende. Det er spændende at se, om bogens forfatterinde også i fremtiden vil kunne fange og rive sine læsere med.