Aminatta Forna, der er britisk forfatter med baggrund i Sierra Leone, men opvokset og bosat i England, tager i Til minde om kærligheden læseren med på en rejse til Sierra Leone, der er et vestafrikansk land, der er ved at komme sig efter en grusom borgerkrig i 1990’erne. Bogen fokuserer dog ikke på krigshandlingerne under borgerkrigen, men formidler igennem bogens tre hovedpersoner krigens påvirkning på individers livsverden bl.a. gennem brug af kliniske og psykologiske beskrivelser.

En fortælling om tragisk kærlighed
Adrian Lockheart er en ung, britisk psykolog, der efterlader et ”kedeligt” ægteskab, en tiårig datter og sit liv i England for at arbejde som frivillig på et hospital i Freetown. Selve familielivet beskrives ikke i detaljer – faktisk er denne del af bogen det eneste, hvor man føler, at der ikke er tilstrækkelige beskrivelser. Adrian ønsker at undersøge og behandle de psykologiske eftervirkninger af borgerkrigen. På hospitalet møder han Elias Cole, en ældre mand, der gerne vil lette sit hjerte.

På sit dødsleje fortæller Elias Cole Adrian om sin besættelse af den smukke og stærke Saffia, der er gift med Julius. Julius er alt det Elias ikke er – passioneret, karismatisk og ekstraordinær og selvom Elias og Julius er venner, er Elias’ følelser for Julius noget ambivalente. Elias’ historie løber således parallelt med Adrians nutid og igennem bogen flettes deres skæbner sammen.

Adrian bliver hurtigt venner med den afrikanske læge Kai Mansaray, der er kirurg og har gennemlevet borgerkrigen, hvor han lærte at arbejde hurtigt og effektivt pga. de mange sårede. Kai Mansaray har et stærkt minde om ungdomskæresten Nenebah, som han stadig elsker, men mistede kontakten til. Men da Adrian indleder et forhold til Mamakay, konfronteres Kai med sit afsavn og deres venskab kommer på en prøve.

Minderne om en krigstid
Borgerkrigen i Sierra Leone var særdeles brutal og efterlod flere hundrede tusinde døde og sårede samt en stor gruppe af flygtninge i nabolandene. Forna beskriver indirekte, hvordan mennesker kommer sig over minder om krig. Selvom fremtiden ligger åbne foran deres fødder, er de usikre på, hvor den vil føre dem hen. Af denne grund har nøglepersonerne i denne historie det tilfælles, at de på hver sin måde klinger sig til minder om fortiden eller stadig er påvirket af den. Elias Cole klynger sig eksempelvis til minderne om Saffia og Kai Mansaray til minderne om Nenebah.

Bogen omhandler derudover flere kærlighedshistorier. Kærlighedshistorierne i bogen er meget passionerede og omgærdet af jalousi. Kærligheden tages for alle personerne væk fra dem ganske pludseligt og det eneste der er tilbage er mindet om kærligheden (deraf bogens titel). Bogen behandler dermed nogle storladne følelser relateret til krig og kærlighed og hvordan man lever videre efter at have oplevet begge. De tre nøglepersoner i bogen, Elias, Adrian og Kais skæbner flettes ligeledes fortræffeligt sammen og skaber en god dybde, da de tre karakterer er vidt forskellige, men på visse områder alligevel ikke.

Farverigt sprog og detaljerede beskrivelser
Det er tydeligt igennem hele bogen, at Forna har sat megen tid af til at sætte sig ind i krigstraumer og psykologiske begreber, idet hun forklarer hændelser i psykologiske og akademiske vendinger samt lægelige beskrivelser af, hvordan man foretog operationer såvel i krigstiden som i nutiden (i form af Kai Mansarays arbejde). Symptomer relateret til posttraumatisk stress (PTSD) i form af flashbacks, søvnbesvær mv. er især særdeles velbeskrevne. Bogen er således baseret på et velundersøgt forarbejde, hvilket giver den autencitet.

Fornas beskrivelser er præget af detaljerede og sanselige beskrivelser og hun formår virkelig at beskrive de omstændigheder nøglepersonerne befinder sig, i en sådan grad, at man føler, smager og ser det for sig. Det sagt, så kan beskrivelserne tendere til at fylde for meget i forhold til selve handlingsforløbet. Bogen kunne med fordel have været kortere, såfremt de detaljerede beskrivelser vejede mindre. Af denne grund sidder jeg som læser tilbage med en ambivalent fornemmelse, idet den på den ene side er fantastisk veludført, velundersøgt og velskrevet, og på den anden side føles meget langtrukken.