Tæskeholdet banker på af Jenifer Egan udkom i kølvandet på kollegaen Jonathan Franzens stormende kritikerroste Freedom, men det var Egan der løb med Pullitzer prisen 2011. Helt fortjent efter denne anmeldelsers mening.

Med Tæskeholdet banker på har Egan begået en stor og mangfoldig roman, som stikker nålen ind i den amerikanske musikbranches efterladenskaber, der hvor drømmene lever, men lysene for tidligt brænder ud.

Karakterne
Vi befinder os ud og ind af cirka fire årtier, fra senhalvfjerdsernes punkrockmiljø, hvor livet leves stærkt og blottet hos ungdommen til en nær fremtid, hvor al kommunikation per instinkt fungerer via den glatte overflade på touchscreens.

Centralt står Bennie og Sasha. Pladeproduceren og hans assistent, som aldrig for alvor lærer hinandens personlige historier at kende, men tilgengæld binder deres mere eller mindre fjerne bekendtskabskreds bogen sammen. Alle lever hver deres unikke historie i San Francisco og New York, eller Napoli og for den sags skyld på Safari i Afrika.

Bennies potentiale som punkmusiker glider hurtigt ud, men til forskel fra resten af flokken fra Collegebandet The Flaming Dildos, så formår han at forblive i musikbranchen og får stablet sit eget pladeselskab på benene, skaber en enkelt hitgruppe, inden det begynder at gå ned af bakke.

Bennies talent er evnen til at samle folk samt at besidde en dybfølt kærlighed til musikken. Men som årtierne skrider frem, må han sande at det ikke længere handler om musikken som lyd. Det handler om rækkevidde, om ikke blot at kende de rigtige mennesker, men om evnen til at sætte en historie igang og lade den sprede sig, gøre en begivenhed til myte end inden den er fundet sted.

PR agent 2.0
Tæskeholdet banker på er derfor også en roman om historiefortælling, ikke mindst den, der skabes i medierne. Egan spidder på satirisk vis medielogikken, og tendensen til at enhver, der vil noget i livet, skal have sin egen mediestrategi. I de gode gamle firserdage var det PR agenter, der havde magten - som feks den blonde Dolly, der efter en skandaleramt celebrity fest i sit tidligere succesfulde liv, må tage til takke med excentriske freelance PR jobs, så hun kan sørge for sin 9 årige übercoole, kontrollerede datters kostskoleliv. En diktator a la Gaddafi hyrer Dolly til en rehabiliteringskampagne - det er en farefuld færd for Dolly, som Egan fortæller hæsblæsende og morsomt, og den übercoole datter møder vi selvfølgelig senere, da de sociale mediers løbeild har overtaget PR agentens opgave.

Spring i tid
Det er ikke Egans ærinde at servere én hel historie eller at binde knuder på fortællingerne. På bedste ukronoligisk vis svinger vi frem og tilbage mellem årtier og ser personer glide ud og ind af hstorien, uden at vi nødvendigvis får opklaret deres livs mysterium. Resultatet er befriende satirisk, underholdende og utroligt velskrevet - i en lydefri oversættelse af Steffen Rayburn-Maarup.

I modsætning til den samtidige og ganske beslægtede forfatterkollega Jonathan Franzen, så har Jennifer Egan aldrig tidligere været oversat til dansk - hermed en anbefaling til at få hendes tidlige novellesamling og tre romaner til oversættelse. Hurtigst muligt.