Se på mig / Kirsten Hammann / 460 sider
Gyldendal. ISBN 978-87-02114-12-6
Anmeldt 26/8 2011, 22:03 af Christina Aabo Mikkelsen
Selvbedrag, sex & kærlighed
Selvbedrag, sex & kærlighed
« Tilbage35-årige Julie er blevet forladt af kæresten Casper, som hun troede, hun skulle giftes med og have børn med. Casper er i stedet rejst til Indien. Nu sidder Julie alene tilbage i en alt for stor lejlighed med et knust hjerte og en husleje, hun ikke kan betale. Men nød lærer som bekendt en nøgen kvinde at spinde, og hun får sig hurtigt en mandlig lejer, den jævnaldrende Sune. Han har solgt sin gamle lejlighed for at få råd til at leve forfatterdrømmen ud og skrive en bestsellerroman.
Kirsten Hammanns nye roman Se på mig! præsenteres på omslaget som en kærlighedskomedie, men som altid, når det er Hammann, der skriver, er der en del ironi forbundet med fremstillingen af karaktererne. Julie og Sune er to tragikomiske eksistenser, der hungrer efter opmærksomhed, kærlighed og succes i livet. Samtidig lurer katastrofen lige om hjørnet, for hvad sker der, når Julie bliver nødt til at erkende, at Casper virkelig er skredet fra hende? Og hvad sker der, hvis Sune ikke formår at leve op til sine egne store forfatterambitioner?
Overlevelsesstrategier
Julie kæmper for at fastholde identiteten som ”kvinden i det lykkelige parforhold”, hun bilder sig selv og andre ind, at Casper blot har brug for en tænkepause og snart kommer hjem. Hun får fotohandleren til at forstørre gamle feriebilleder af hende og Casper, som hun hænger op på væggen i lejligheden, og hun onanerer punktligt hver dag, fordi hun har hørt, at det holder liv i en kvindes indre glød, så hun kan forblive attraktiv og interessant (for Casper, når han kommer hjem). Disse fantasier og fortrængninger tjener det ene formål at holde panikken fra døren og udskyde erkendelsen af, at Casper ikke kommer tilbage. Da hun falder ned ad trappen og smadrer sit knæ, så hun stort set ikke kan bevæge sig rundt, bliver det et fysisk billede på den indre lammelse og smerte, hun føler.
Sune har en ambition om at skrive Den Store Roman og dermed skabe sig en identitet som succesforfatter. Det skal være et stort litterært værk, som skal roses til skyerne af kritikkerne, og det skal samtidig være en læsersucces. Sune har indtil nu skrevet et par novellesamlinger og fået dem udgivet på et lille forlag, men skriveriet har indtil nu ikke skaffet ham nævneværdig opmærksomhed eller anerkendelse. Hans ven, Lars, har til gengæld skrevet en rost bestsellerroman, og Sune er fast besluttet på at overgå kammeraten (og konkurrenten), vælte anmelderne ned af stolen af begejstring og sælge bøger i store oplag:
”Han vil få et gennembrud, der ryster den litterære verden, både i Danmark og udlandet. Film på bog! Man bare glider igennem. Højeste litterære kvalitet, men let og effektiv som en Hollywood-film. Aldrig set før. Nu i 7. oplag, 110.000 solgte eksemplarer og på vej i 19 lande, herunder USA og England.” (s. 53)
Men der er mange valg, der skal træffes, når man vil skrive en bog, og selvom det lykkes ham at pejle sig ind på et emne - noget med en detektiv - så går dagene med overspringshandlinger; det vil sige at lede efter overvågningsudstyr på nettet (han kalder det selv for research), onanere og fantasere om egen storhed.
Facader og løgne
I hver sit rum i lejligheden forsøger Julie og Sune at opretholde forestillingen om deres liv – det vil sige den person, de ønsker at være og helst ser spejlet af omgivelserne. De bliver samtidig vidne til hinandens liv, og det bliver sværere og sværere at opretholde facaden, når de mødes i køkkenet og tøvende indgår en aftale om, at de kan skiftes til at lave mad. De belurer hinanden, snuser rundt i hinandens ting og spejler hinanden, så svagheder, ømme punkter og løgnehistorier bliver afsløret, men de er samtidig også afhængige af at blive set – af hinanden. De har brug for et vidne til at bekræfte deres eksistens, at de er nogen, at de ikke blot er luft.
Masser af sex
Samtidig spiller romanen på forventningen om, at de to hovedpersoner – trods et knust hjerte, et knust knæ, skriveblokering og andre problemer – på et tidspunkt bliver tiltrukket af hinanden og forenes i en sprøjtende udløsning. Der er masser af sex i romanen, men selvom Hammann har et saftigt sprog, så får hun ikke rigtig udnyttet det til at variere sexscenerne, og derfor bliver det meget de samme beskrivelser af pik møder kusse. Ærgerligt, for Julie har ellers skuffen fuld af frækt sexlegetøj.
En letbenet komedie
Der er morsomme sekvenser i bogen, men som helhed hæver den sig desværre ikke nok op over de kærlighedsklicheer, som den ironiserer over. Sprogligt er romanen heller ikke på niveau med Hammanns tidligere bøger, og jeg ved ikke, om det skyldes et bevidst forsøg på at efterligne triviallitteraturens klicheer og den letbenede komediegenre, men sproget har tabt noget af den energi og spændstighed, som normalt karakteriserer hendes prosa. Det er under alle omstændigheder modigt af Hammann at eksperimentere med forskellige genrer. Desværre lykkes det ikke rigtig at føje noget nyt til kærlighedskomedie-genren med denne roman.