Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre

The vampire diaries – Genforening / Lisa Jane Smith / 271 sider
Forlaget Tellerup. ISBN 978-87-588-0904-5
Anmeldt 23/2 2011, 18:30 af Mie Poulsgaard Jørgensen

Livet i Fell’s Church efter Elenas tragiske død


Livet i Fell’s Church efter Elenas tragiske død

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Genforening er den fjerde bog i L. J. Smiths kendte Vampire Diaries-serie, der handler om teenagepigen Elena, som forelsker sig i vampyren Stefan. I den foregående bog Raseriet var Elena genfødt som vampyr, men døde, da hun blev udsat for direkte sollys uden en lapis lazuli-ring til beskyttelse under en intens kamp imellem Elena, Stefan, Damon og Katherine, vampyren, der i sin tid omvendte Damon og Stefan.

Bogen tager udgangspunkt i tiden umiddelbart efter Elenas død og Bonnie og Meredith, Elenas bedste veninder, er knuget af sorg. Bonnie, der har nogle overnaturlige hekseevner, begynder at drømme nogle mærkværdige drømme om Elena, og det er som om at Elena prøver at advare Bonnie om en fare, der truer deres sikkerhed, og at Stefan er den eneste, der kan hjælpe hende og hendes venner, men hver gang Elena prøver at forklare, hvad faren er, bryder noget ind i drømmen og forvrænger fortællingen i en bizar retning. Til en fødselsdagsfest for Meredith ender det hele galt, og en af deres veninder dør.

Stefan er rejst fra Fell’s Church sammen med broderen Damon, da de på Elenas dødsleje lovede at få et tættere forhold. Begge brødre er knuget af sorg, da Bonnie får tilkaldt dem pga. sin fornemmelse af, at noget ondt atter er på spil i Fell’s Church.

Stefan finder ud af, hvem der udgør denne nye trussel ved hjælp af Bonnies evner. Stefan kender til konceptet om originale vampyrer, dvs. de første vampyrer, der er tusinde år gamle og manden bag den nye ondskab i Fell’s Church er Klaus, vampyren, der omvendte Katherine. Klaus har slået sig sammen med Tyler, som har spøgt igennem alle bøgerne. Tyler er selv i besiddelse af overnaturlige kræfter men af en anderledes art. Ved hver fuldmåne bliver han nemlig varulv.

Det er nu op til Stefan, Damon, Matt, Meredith og Bonnie at stoppe Klaus og Tyler. Da Klaus kidnapper Caroline, Elenas eks-bedsteveninde og svorne fjende, må de kæmpe men Klaus’ styrke overgår deres i styrke, og for at vinde får de hjælp fra en uventet kilde.

Denne fjerde bog overgår de foregående i spænding, som uden tvivl vil falde i dets publikums smag. Den kan dog ikke læses uafhængigt af de foregående, da man ikke ville kunne forstå karaktererne og handlingen. Den skrives i en fortællestil og berører emner, der på samme måde som de foregående bøger i serien vil falde i smag blandt teenagere. Man lærer personer som Caroline og Tyler bedre at kende og får et mere indgående kendskab til de vampyrer, der startede det hele på godt og ondt. Alt i alt en god fortsættelse til de foregående bøger.


Forrige anmeldelse
« The vampire diaries – Raserie... «
Næste anmeldelse
» Morgen i Jenin »


Flere prosaanmeldelser