Kader Abdolah, pseudonym for Hossein Sadgadi Ghaemuraghami Frahani, f. 1954, hollandsk forfatter af iransk herkomst. Han kom til Holland som flygtning i 1988. Bogen omhandler beboerne i huset ved Moskeen i den iranske by Senedjan, og hvordan forholdene forandrer sig under den islamiske revolution i Iran i 1979, der vender landet om på den anden side.

Bogens omdrejningspunkt er således huset, der lægger i den iranske provinshovedstad Senedjan,der efterhånden er vokset sammen med den tilstødende moské, Djome. Aga Djan leder huset og er fætter af moskeens Imam, Alsaberi, og samtidig leder af en succesfuld tæppevirksomhed. Øvrige hovedpersoner i bogen og beboere i huset er Fagri, Aga Djans kone, Shahbal, søn af moskeens blinde muezzin og opfattes i høj grad som Aga Djans egen søn, Sediq, Alsaberis ældste datter og hendes mand Galgal den fundamentalistiske imam, der erstatter Alsaberi efter hans død, Ahmad, Alsaberis søn, der senere bliver imam men falder i unåde og flygter, Zinat, Alsaberis kone og senere enke, der indleder et forhold til en imam, der kort afløser Alsaberi, hun bliver siden fundamentalistisk og bliver bøddel i et iransk kvindefængsel. De to bedstemødre, der som tjenestepiger ordner alt rundt i huset, men samtidig gemmer på hemmeligheder og senere tager til Mekka og aldrig vender tilbage. Nosrat, Aga Djans lillebror som lever et udfarende liv med mange kvinder, og sidst Djawad, Aga Djans søn, der bliver henrettet under præstestyrets ordrer.

Bogen foregår før revolutionen og til årene efter revolutionen, hvor der sker mange omvæltninger i Senedjan, moskeen, huset og i hele det iranske samfund. Landet går fra at være provestligt til dybt antivestligt, med en fundamentalistisk udlægning af Islam som grundlag. Imamerne er imod Shahens og opfordrer til modstand, der med folkets opbakning får Shahen til at flygte og revolutionen fuldendes med Iman Khomeinis tilbagekomst fra sit eksil og indførelsen af en islamisk stat.

For husets beboere betyder denne revolution en forandring, hvor tidligere medbeboere bliver bødler og andre ofre, nogle må flygte, nogle må lade livet og andre bliver fanatiske tilhængere af det nye styre. Aga Djan ser således sit grundlag risle bort fra ham, som sandkort mellem fingre, og alt, hvad han hidtil har troet på, bliver der nu sat spørgsmålstegn ved.

Bogen er et fantastisk vidnesbyrd om de forskellige måder, samfundet indvirker på mennesker. Når et samfund bliver vendt rundt på hovedet, reagerer nogle således for og imod, og ligegyldig hvilken vej, der vælges, vil dette få konsekvenser i forhold til ens tidligere liv og de, man omgik. Abdolah redegør poetisk, medrivende og smukt disse forskellige identitetsvalg, bl.a. hvordan en synder bliver til bøddel, og en godhjertet mand bliver stemplet som skamplet. Der er her tillige en åbenlys kritik af det iranske samfund, bl.a. hvordan den islamiske revolution har delt landet og forandret mennesker til det uigenkendelige, men samtidig også en vemodig prisning af det selvsamme samfund og dets beboere og man sanser et håb om forening.

Bogen er således stærk, spændende og interessant i sine beskrivelser og figurerer på et højt fagligt og litterært niveau og kan klart anbefales til folk, der interesserer sig for mellemøstlig mystik blandet med samfundskritik og meget andet godt.