Salman Rushdie er født 1947 i Indien men har siden 1968 boet i England og USA. Han debuterede i 1975 og har vundet international berømmelse med romaner som Midnatsbørn (1981), Skam (1983), De sataniske vers (1989), Maurerens sidste suk (1995) og Jorden under hendes fødder (1999). Senest er kommet Klovnen Shalimar (2005). Fortryllersken fra Firenze er hans nyeste bog, der finder 1001 nats stemningen frem.

Fortællingen finder sted i den indiske stormguls, kejser Akbars hof i 1500-tallet. Akbar er en stolt mand, som kun tiltales som ”vi”, da han er alt i det indiske samfund – kejser over natur, menneske og følelser. Hans verden er bygget op omkring hans ønsker, og han styrer alt i et jernhårdt greb, ja selv en hustru er skabt ud af hans fantasi. Alt dette skal dog ændre sig den dag, hvor en lyshåret, ung mand træder ind af døren. Den fremmede kalder sig Mogor dell’Amore – kærlighedsmogulen – og kommer for at fortælle kejseren en historie.

Den fremmede hævder, at han er i familie med kejseren – en påstand der alene kan koste ham livet – at han er søn af Qara Köz (mørke øjne), Akbars bedstefars yngste søster og dermed en prinsesse, der blev taget til fange og siden hen forsvandt. Den fremmede fortæller hendes historie, der kommer til at optage hoffet og forbløffe kejseren, der ellers troede, at han vidste alt. Den hustru, der blev skabt ud fra kejserens fantasi, er nu ikke længere interessant, nu er det Qara Köz, der får kejseren til at fantasere og drømme om hendes nærvær.

Qara Köz var troldkvinde, men hendes mest udprægede egenskab var en skønhed uden lige, der fik alle til at forelske sig i hende. Prinsessen indledte et forhold til perserkongen og derefter Argalia, hærføreren fra Firenze, der opholdte sig blandt Osmannerne.

Spørgsmål omkring den fremmedes histories reliabilitet rejses; Er historien sand? Og i så fald hvad skete der med prinsessen, og hvilken plads tilkommer da den fremmede i kejserriget? Og hvis historien er falsk, hvilken straf bør den fremmede da få?

Fortryllersken fra Firenze er en historie om kontrasternes møde; Øst møder Vest, Kristendom møder Islam, Fantasi møder Virkelighed og en kvinde (Qara Köz), der møder mænd på lige fod i en verden og i en tid, hvor kvinden er manden underdanig.

Rushdie skriver utrolig smukt, det må man give ham, med lange poetiske og sanselige beskrivelser af forskellige fænomener indhyllet i en vis mystik. Dog skal man kunne lide denne fortællestil, da man ellers løber sur i evindelige mystiske beskrivelser af alt. For mig blev bogen sommetider ganske lang uden at sige så meget, da Rushdie tenderer til at gøre sætninger og beskrivelser meget lange – noget, som nogle elsker ham for og andre ikke.

Bogen fanger en magisk beskrivelse af en eksotisk verden, men selve historien er ikke noget at råbe hurra for. Den mangler action er efter min smag for mytisk uden at give nogle konkrete svar eller udfald i historien. Hvad jeg godt kan lide ved bogen er dog, hvordan Rushdie formår at forene kontrasterne, og hvilke fordomme og forhindringer, der er forbundet med disse bekendtskaber, og så kan man ikke tage fra Rushdie hans evne til at nuancere sine beskrivelser på en utrolig flot måde. Så er du til mystik og elsker stemningen fra 1001 nat, vil du elske Fortryllersken fra Firenze, men hvis du søger efter spænding og lige-ud-landevejen beskrivelser i en roman, er denne roman ikke for dig.