Historien om Stygge Krumpen er fantastisk. Den er fyldt med sammensværgelse, provokation og opførsel der stred mod alle normer i 1500-tallet. Stygge Krumpen var hovedskurken i TV2s julekalender Ludvig & Julemanden, der udspiller sig på Børglum Kloster i Vendsyssel ,og så er han er hovedperson i Maria Hellebergs nyeste roman, Stormene, der udkom i april 2017.

Maria Helleberg varet af navnene på litteraturfestivalen »Ord fra Nord 2017«, hvor hun fortalte om sit arbejde med romanen, der skildrer de turbulente år før reformationens indførelse i Danmark. Maria Helleberg gæstede »Ord fra Nord« i en traditionel sachsisk kjoledragt.

Stormene handler om politiske og religiøse stridigheder i Danmark, og Maria Helleberg krydrer sin beretning med en stor og vild kærlighedshistorie.

Romanen skildrer de kaotiske år i 1500-tallets Danmark, hvor ingen kunne regne med udfaldet af stridighederne op til og under Reformationen og handlede derefter - som Elisabeths bror, Erik Gyldenstierne, der for en sikkerheds skyld tager nadveren i begge skikkelser, som han selv udtrykker det i Hellerbergs roman. Herefter bevæger vi os over Grevens Fejde mod Reformationens konsolidering i 1536 og til tiden efter, hvor alle skal finde sig til rette i en ny situation.

Grevens Fejde var en borgerkrig i Danmark i årene 1534-1536. Den foregik under reformationsoprøret og brød ud i 1534, da hansestaden Lübeck efter Kong Frederik den Førstes død søgte at øge sin magt i Norden gennem et forsøg på at genindsætte Kong Christian den Anden på tronen. Det medførte flere bonde- og borgeroprør, da Christian den Anden nød stor støtte blandt almuen i Danmark. Blandt andre støttede København og Malmø den tidligere konge. Sit navn fik fejden efter Grev Christoffer af Oldenburg, som anførte Lübecks styrker.

Stygge Krumpen var mere en herremand end en kirkens mand og levede et frit og lystigt liv især på stiftets godser, Voergård og Sæbygård, hvor han levede sammen med den fraskilte adelige kvinde Elsebeth Gyldenstierne. Hun var intet mindre end hans elskerinde, men da den katolske biskop skulle leve i cølibat, var der tale om en provokation. De fleste andre danske biskopper havde elskerinder, men det blev accepteret, så længe de ikke var højadelige som Elsebeth Gyldenstierne.

- Man kan åbenbart ikke rigtig stoppe det dér: Når mennesker har fundet ud af, hvem de virkelig vil være sammen med, så gennemfører de det ofte også - heller ikke reformationen senere kunne stoppe det, siger Maria Helleberg.

“Bispens skønne hore”, kaldes Elsebeth Gyldenstierne. Alle mænd er vilde med hende. Men det er kun Stygge Krumpen, hun vil være hos. Hun er smuk, viljestærk og kompetent. En rigtig Helleberg-heltinde, der kommer til at udstå mange prøvelser, da alle landets biskopper fængsles, og hendes Stygge sidder til fange i årene 1536-1542 på Sønderborg Slot, hvor hun ikke kan få forbindelse med ham.

- Det er to af de allermest interessante personer, jeg er stødt på i min research til mine historiske romaner. Jeg er blevet totalt forelsket i det par. Begge ved, at tvangsægteskaber er en forfærdelig ting, og de ved, hvad kærlighed er. Stygge Krumpen ville have mere end bare en elskerinde. Han ville have en skarp og intelligent kvinde, som han kunne arbejde sammen med. Og det er jo også vort ideal i dag: At man i et parforhold kan arbejde sammen ud over at være forelsket i eller elske hinanden, siger Maria Helleberg.

Maria Helleberg lader Elsebeth Gyldenstierne i romanen gifte sig igen, med en mand, der har sukket efter hende i årevis og forvaltet Nørgård, som hun har en arvepart i, men hendes hjerte forbliver hos Stygge Krumpen.

Da Stygge Krumpen endelig kommer ud af fængslet ved at underskrive en loyalitetserklæring til den nye konge og får Asmild Kloster som len, henter han hende straks.

Protestant blev Stygge Krumpen aldrig, men den forhenværende så mægtige biskop kan i Maria Hellebergs romanversion så nyde sine sidste år sammen med sin Elsebeth, dog uden at herske over de enorme rigdomme, som blev frataget kirken ved reformationen.

- Køn, krop, kærlighed og ægteskab som centrale elementer i fortællingen. Det er desuden væsentligt for mig at vise læseren et rige, hvor de politiske og religiøse tyngdepunkter var geografisk placeret helt andre steder end i det nuværende Danmark, siger Maria Helleberg.

Bogen er udsendt af Bibelselskabet i forbindelse med 500 året for reformationens begyndelse.

Den 31. oktober 1517 offentliggjorde Martin Luther 95 teser mod misbrug af afladen. Luthers berømte teseopslag på døren til den Wittenbergske slotskirke anses for at være begyndelsen på reformationen.