Kuti Mangoes kan sælge sand i Sahara. Den danske sekstet har stået midt i Ouagadougou, Burkinas Fasos hovedstad, og spillet afrojazz for et publikum, der ved, hvad afrojazz drejer sig om. Den seneste uge har danskerne taget en tur gennem vinterlandskabet i Slesvig-Holsten fra Lübeck over Kiel til Flensborg og spillet for fulde huse. Så kunne vi føle, at vi sad i en proppet vestafrikansk bus, der var på tur ad en hullet vej med universel feelgood-musik i skrattende højttalere.

Flotte arrangementer
Med enkle og dog hæsblæsende temaer gik det ud og ind og op og ned - med flotte blæserarrangementer i forgrunden, intens percussion og guitar. Basunist Gustav Rasmussen og de to saxofonister, Michael Blicher og Aske Drasbæk, sørgede med god rumklang for en semi bigband-sound. Keyboarder Johannes Buhl styrede sin Fender Rhodes med egen monitor, så lyden kom solidt og godt ud i salen uden den store hjælp fra teknikerne bagved. På trommer og percussion lagde Morten Ærø og Casper Mikkelsen utæmmet energi for dagen.

Det blev en formidabel koncert med overraskelser på stribe: »Salam« hedder orkestrets nummer med to barytonsaxofoner på samme tid. I »Song Pass It On« veksler Michael Blicher mellem alt- og tenorsaxofon, og i afrobeat-nummeret »Tribute to Fela Kuti« giver samme Blicher sol-rytmerne et interessant pift på tværfløjte.

Smukke blæserhooks
Den afrikanske ret blev blødet op med jazzklassikere som Charles Mingus' »Moanin'«, og så var der fed conga-solo i »Something Yellow« - man forestiller sig, hvordan det har været at spille i 42 graders varme midt om natten på pladsen i Ouagadougou i »Desert Moon«.

Lydbilledet blev varieret, når Gustav Rasmussen lagde trækbasunen og blæste igennem på flugabone (minder af udseende om flygelhorn, men ligger i lyd nærmere på trombone).

Hele koncerten igennem blev der kræset med smukke blæserhooks i gamle folkesange fra Burkina Faso - fra sol i Sahara til regn på vore kanter. Så enkelt kan det siges gennem toner.

Musik kan rejse
Kuti Mangoes mindedes afrikanske hits fra 1960erne, og Michael Blicher satte hele koncertens repertoire i relief: Hittene var fra dengang, musik ikke kunne rejse så let som i dag. Først senere med digitaliseringen - først med cd, så med lydfiler, og nu iTunes og Spotify.

Det er få årtier siden, man skulle være heldig, hvis man overhovedet fik et kassettebånd med hjem med spændende verdensmusik, der kunne give ny inspiration og fusion. Uden denne digitalisering ville vi i dag næppe have hørt en så organisk form (omend ikke 100 procent akustisk) for musik mixet up med jazz her så langt fra Ouagadougou.

Kuti Mangoes scorede i 2014 en dansk Grammy for det »bedste verdensmusik-album«. »Afro-Fire« er titlen på albummet, der er lige så anbefalelsesværdigt som denne koncert.