Der er sket mange underlige ting i sangerinden Nannas liv, og dem har hun ikke gjort noget for at skjule for offentligheden.

Meget kan man læse om i selvbiografien Stjerne for altid - men ikke alt. Godt tre år efter, at bogen udkom, blev hendes kæreste kørt ned af en taxa på Frederiksberg og var død på stedet.

Nanna havde regnet med, at hun skulle blive gammel med guitaristen og produceren Hilmer Hassig og var sønderknust. Hendes levnedsforløb fortæller desuden om skattegæld, depression, sceneangst (som stadig kan spores), kræftsygdom og om at stå ansigt til ansigt med døden, da hun var tæt på at styrte ned med en flyvemaskine på vej fra en koncert på Bornholm til en musikfestival på Samsø.

Det er blevet til alt andet end glamour for poppigen fra 1980erne, og en del af det må hun selv tage ansvaret for, erkender hun. Vendepunktet kom med albummet Fannys Hjerte, som hun udgav i 1988 - trods adskillige advarer. »Selvmord for åbent tæppe« og »Et flop« var noget af det, kritikerne skrev om pladen.

- Min producer sagde til mig: »Du er godt klar over, at du kommer til at miste alt på det her, ikke...?«, husker Nanna.

Det endte med, at hun måtte gå fra hus og hjem og fik en stor skattegæld. I lange perioder drog hun rundt med en rygsæk og overnattede ved venner og veninder.

Musik fra hjertet
Som 22-årig blev hun kendt i hele Danmark med sangen Buster og senere Afrika-sangen, men popkarrieren blev der sat en effektiv stopper for med det album, som hun ganske enkelt ville lave, men som andre frarådede hende.

- Fannys Hjerte var musik fra mit hjerte. Jeg gjorde blot det, jeg havde lyst til uden at følge den slagne karrierevej. Men albummet blev på andre måder dyrt for mig, fortalte Nanna, da hun gav koncert i Det Danske Hus i Flensborg.

Det skete i forbindelse med Spil Dansk Dagen (2014), der er et initiativ til fremme af dansk musik. Initiativet til dagen blev taget af Koda, den medlemsejede non-profit-forening, der arbejder for at sikre musikskabernes rettigheder og betaling. Siden 2001 er Spil Dansk Dagen blevet gentaget hvert år den sidste torsdag i oktober. På dagen afholdes rundt om i udvalgte danske kommuner og også på danske institutioner syd for den dansk-tyske grænse en række koncerter og arrangementer med fællessang med dansk musik som tema.

Kritisk blik på musikbranchen [] Ind imellem de gamle popsange fra 1980erne og det kunstnerisk bedste materiale Nanna overhovedet har præsteret - nemlig sangene på Nødigt med dog gerne - fortalte hun om sit liv og om musikbranchen i uforblommede vendinger.

- Mange har spurgt, hvordan det kan være, at jeg forsvandt fra hitlisterne og fra de store scener? Det er ikke noget tilfælde. Showbiz er en besynderlig størrelse, og popbranchen er ikke særlig rar at have med at gøre. Branchen tiltrækker en masse mennesker, der ikke er særlig rare. Jeg har en helt anden oplevelse af, hvad succes er, end de fleste andre har. Der skal bare ikke komme for mange penge med i det hele, for så bliver folk som regel onde ved hinanden.

- Jeg kommer fra et arbejderhjem med nogle helt andre værdier end dem, der findes i musikbranchen. I mit barndomsmiljø var fællesskab og nærhed vigtige værdier. Inden for poppen kører alle fuldstændig deres eget løb. Det var også skræmmende for mig at have så stort et publikum. De syntes, at de skulle have en arm med hjem efter en koncert. De mente, at de ejede mig, når de nu havde betalt mange penge for at komme ind til en koncert. Efter en Grøn Koncert måtte jeg flygte fra 200 skrigende fans og søge skjul i tour-bussen. Jeg havde bare glemt at lukke vinduerne, fortalte Nanna.

Hun åbnede aftenen med ”Sammenhold du” - ledsaget af akustisk guitarist. Nanna spillede alle de sange, som hun ikke ville være sluppet af sted med ikke at spille. Titelmelodien til filmen Busters Verden, ”Afrika” og ”Hold ud”. Blidt og elegant - som om tiden er gået hendes englestemme forbi. Nerve og vedkommenhed kom der dog for alvor med de fine historiefortællinger fra albummet Nødigt men dog gerne, der udkom i 2011.

Alternativ tone
Pladen er spækket med politiske statements uden at blive for patetisk. Den selvbiografiske ”Bernstorffsvej” har en fin melodi med en alternativ tone og en melankolsk stemning. Smukt er også arrangementet i ”Vejen”, som Nanna sang til sin afdøde kæreste, Hilmer Hassig. Den sang fremførte hun både lyrisk-afdæmpet, men også dramamættet.

På numrene sætter hun sig selv ind i teksterne - med humor, nærvær og blide harmonier. Alligevel står sangene skarpt som modne efterfølgere til hendes første alvorlige sviptur på den omtalte Fannys hjerte.

Teksterne er nogle steder så politiske, at det kan minde om 1970erne.

- Det kan godt være, at der er noget i mine tekster, der giver folk nogle specielle ansigtstrækninger, men man må meget gerne være uenig med mig. Det er fint med uenighed. Der er sket noget dramatisk i dansk politik de seneste år. Vi har taget gassen af ordene, så det ser ud til, at alle partier mener det samme. Alle partier låner ord af hinanden. Solidaritet var et ord, som tidligere kun sås på venstrefløjens plakater. Nu bruger Dansk Folkeparti det sandelig også. Og i takt med, at Dansk Folkeparti er vokset, har Socialdemokratiet afskaffet sig selv ved ikke længere at være ét med fagbevægelsen. Det er meget mærkeligt, sagde Nanna - uden at nogle blandt publikum så ud til at få mærkværdige ansigtstrækninger.