Mest læste
[Koncertanmeldelse]

1 - Koncertanmeldelse
Sinne Eeg og Touché
2 - Koncertanmeldelse
Abild
3 - Koncertanmeldelse
MC Hansen Band
4 - Koncertanmeldelse
JazzKamikaze
5 - Koncertanmeldelse
Pligten Kalder
6 - Koncertanmeldelse
Helene Blum & Harald Haugaard med: Anna Lindblad, Petri Hakala, Antti Järvela og Sune Rahbek.
7 - Koncertanmeldelse
Veto
8 - Koncertanmeldelse
Eivør
9 - Koncertanmeldelse
Sinatra - En mand og hans musik
10 - Koncertanmeldelse
Folkeklubben

Duo Modus
Flensborg Kirke 14.03.2013
Anmeldt 30/3 2013, 09:22 af Hans Christian Davidsen

En dronninge-duo


En dronninge-duo

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

»Publikum kom himlen nærmere«, skrev en avis engang efter en koncert med Duo Modus.

Når verdsligt anlagt mennesker begynder at tale om »himmel« eller »helvede«, så er det, at det begynder at kilde lidt i præsten.

Det er jo store ord, sagde de lokale præst, da han i Sct. Jørgen Danske Kirke i Flensborg bød velkommen til en velbesøgt koncert med Duo Modus.

Marta Líbalová, der stammer fra Tjekkiet, og Jytte von Rüden, der er dansk, har spillet sammen siden 1996. De har givet et væld af koncerter i Danmark og også udlandet (blandt andet Tyskland, Israel og flere lande i Asien), og så godt som hver gang tropper et lydhørt og koncentreret publikum op for at lytte til den ikke helt så hverdagsagtige kombination af violin og akkordeon.

Mens violinen med sin lange historie nærmest er identisk med den klassiske musik, er akkordeonet først inden for de senere år blevet anerkendt som et klassisk musikinstrument. Det væsentligste forskel fra den traditionelle harmonika er, at der i bassen er enkelttoner i stedet for akkorder. Jytte von Rüden demonstrede dette og afslørede, at der også i venstre hånd er fuldt toneomfang fra den allerdybeste bas til den allerhøjeste diskant.

Hvor violinen blot har fire strenge at spille på, skal der på et koncertakkordeon holdes rede på over 200 knapper, hvilket er tre gange så mange som tangenterne på et koncertflygel. Instrumentet har et toneregister, der overrasker, når der spilles på de højeste og de dybeste toner. Det klæder den klassiske musik fint og giver mulighed for et melankolsk udtryk, som ikke tidligere er hørt.

Til daglig passer de hver deres docentur på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Samarbejdet i Duo Modus begyndte i 1996. Og siden er det gået stærkt. Der var fra begyndelsen stor interesse for duoen og mange komponister har skrevet musik specielt til de to musikere. Repertoiret spænder vidt.

Bue ramte en lampe
Koncerten blev åbnet med fire romantiske stykker af den store komponist fra Marta Líbalovás hjemland: Antonín Dvorák. Oprindelig skrevet for strygere, derefter omskrevet til violin og klaver af Dvorák selv. Og så her arrangeret for violin og akkordeon af Duo Modus. Først fik vi en cavatine, en melodiøs, salonpræget instrumentalkomposition, dernæst et stykke capriccio, en italiensk betegnelse for et frit, legende og nogle gange smertefyldt musikstykke - det var næsten skæbnens ironi, at Marta Líbalová bevægede sin bue, så lidenskabeligt, at det sagde »pling«.?Buen ramte en lampe i loftet.

I anden satsen, Capriccio, slog Dvoraks fascination af sit lands folkemusiktradition igennem, ligesom instrumentsammensætningen blev indlysende.

Marta Líbalovás volumiøse og dog sprøde tone akkompagneret af Jytte von Rüdens tætte og afpassede spil lovede godt og antydede, at der under overfladen ulmede to sprælske og viltre spillemænd m/k.

Ved det tredje, Romance, gik det nok op for de fleste, hvad det var, det drejede sig om her. Men kun få ting varer evigt. Det hele sluttede med en klagesang som sidste sats. Elegi satte et sørgmodigt, men smukt punktum for kærligheden.

Duo Modus spiller et repertoire af ny og gammel musik. Af populære klassikere og nyere kompositioner, der nok kan give lidt af et interessant kulturchok.

Moderne tonesprog
Efter lidt Debussy - blandt andet den sprælske Golliwog’s Cakewalk, hvor rytmen ligger mellem slagene - skulle vi til Ribe, hvor de sidste år fejrede 800 året for Dronning Dagmars død. Valdemar?Sejrs hustru var født prinsesse af Bøhmen og det dansk-tjekkiske islæt derfor oplagt for Duo Modus. Ved festlighederne i Ribe i 2012 blev duoen derfor indbudt til at uropføre det moderne musikstykke De Dagmar regina komponeret af Tjekkiets store nulevende komponist Sylvie Bodorová.

Musikken er komponeret over den i Danmark så kendte folkevise om?Dronning Dagmar, men da den er skrevet i et moderne tonesprog, ligger folkevisens melodi gemt. Kompliceret, raffineret og særdeles interessant at lytte til.

Det lå næsten i kortene, at det kun kunne følges op af Carl Nielsens Dansk-Bøhmiske Folketoner, der ligesom alle koncertens musikstykker var arrangeret af Duo Modus. Og den uprætentiøse parafrase var efter Dronning Dagmar-stykket som et spejl, for i Carl Nielsens musik gemmer sig referencer til kendte tjekkiske folkesange.

Tre populære stykker
Det blev fulgt op med musik, vi alle kender, Schumanns Träumerei og Albinonis fredfyldte Adagio i g-mol, hvor violin og akkordeon skiftes til at tage melodien op. Stykket er nok mest kendt for sit statelige hovedtema, og det lever videre i Duo Modus’ gribende arrangement.

Af Johannes Brahms’ Ungarske danse hørte vi den mest kendte, dans nummer fem, før lidt tango af argentineren Piazolla. Ham kan vi takke for, at tangoen flyttede fra gaden ind i koncertsalen.

De to musikere lod disse sig ikke mere tøjle, men sprang ud i fuldt flor i et forrygende tangoarrangement. De to musikere håndterer deres instrumenter yderst professionelt. Fremhæves bør Líbalovás store, smukke, fortættede klang og von Rüdens afstemte registrering og akkompagnement. En rigtig god koncertoplevelse.

Forrige anmeldelse
« JazzKamikaze «
Næste anmeldelse
» The Rumour Said Fire »