Mest læste
[Koncertanmeldelse]

1 - Koncertanmeldelse
Sinne Eeg og Touché
2 - Koncertanmeldelse
Abild
3 - Koncertanmeldelse
MC Hansen Band
4 - Koncertanmeldelse
JazzKamikaze
5 - Koncertanmeldelse
Pligten Kalder
6 - Koncertanmeldelse
Helene Blum & Harald Haugaard med: Anna Lindblad, Petri Hakala, Antti Järvela og Sune Rahbek.
7 - Koncertanmeldelse
Veto
8 - Koncertanmeldelse
Eivør
9 - Koncertanmeldelse
Sinatra - En mand og hans musik
10 - Koncertanmeldelse
Folkeklubben

Reptile Youth
Volksbad, Flensburg 20.09.2012
Anmeldt 30/9 2012, 19:33 af Hans Christian Davidsen

En herlig opvisning i galskab


En herlig opvisning i galskab

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Flensborg er blevet et sted, hvor danske pop- og rocknavne gerne stopper, før de tager længere sydpå for at spille koncerter i Hamborg og Berlin. Nogle af dem oven i købet før, de har udgivet albums, der er med til at give dem et navn. Tidligere på året var det Lukas Graham, der gav koncert i Volksbad, før han udgav sit første album, der i mellemtiden røg op på to gange platin.

Denne gang var det duoen Reptile Youth, der i virkeligheden er et band med fem musikere - ellers kunne musikken slet ikke lyde, som den gør. Den anden halvdel i duoen er bassisten Esben Valløe. Han er med I det nye studiealbum. Med på turneen gennem Danmark de kommende måneder kommer trommeslageren Rasmus Littauer, synthesizer-manden Simon Littauer og guitaristen Mads Bergland.

Debut-cd ‘en med samme navn som bandet kom på markedet mandag den 24. September 2012, og Reptile Youth spillede allerede i Volksbad i Flensborg fire dage før udgivelsen. Tager musikkritikerne og publikum godt imod udspillet, kan de, der ikke var til koncerten, lige så godt begynde at ærgre sig. Musikmagasinet Gaffa giver albummet Reptile Youth fire ud af seks stjerner og kalder det et »gedigent debutalbum« med »glimrende sange, der bare skriger på at blive skruet op på maks og udøve vold på lytterens trommehinder«. Man forstår godt, hvad anmelderen mener, men den der med »vold« kunne godt have været udtrykt lidt mere diplomatisk. Så slemt er det ikke.

I Flensborg gav forsanger Mads Damsgaard Kristiansen den fuld hammer. Hans optræden er herlig energisk. Han er sin egen udgave af Jim Morrison blandet med lidt Iggy Pop, når hans krøllede hår danser til musikken, og han hopper rundt på scenen i brydertrøje. Han dansede og sang sin vej ned gennem et veloplagt publikum, og sådan gik Reptile Youth lige i kroppen med den mørke, dystre og let faretruende tone.

Op i stilladserne
Sidste år kravlede han op i stilladserne på Roskilde Festival, og det skal have været for meget af det gode for sikkerhedsvagterne, der af festivalledelsen har fået indskærpet, at nok skal det være sjovt, men der skal ikke være nogen, der dør eller kommer til skade. Så farligt blev det ikke på Flensborgs alternative spillested, men mellem elektropunkrocken leverede Mads Damsgaard Kristiansen dog alligevel nogle herlige opvisninger i galskab.

Hans dynamiske sangstemme fik fuld opbakning fra en hård stortromme, en tjekket synthesizerlyd, dunkende punkbas og kontrolleret guitar, der vidner om stor live-erfaring.

Surfer i genrer
Reptile Youth surfer i alle genrer fra rock og pop til det elektroniske og psykedeliske som i “Fragile But Possible”, der er med som bonus track på det ny album. I “A Flash In The Forest” kommer hele bandet rundt i hele stemmeregistret - lyt i øvrigt til alle de 11 nye numre, der ligger klar på Spotify.

Reptile Youth er herligt uhomogen i udvalget af genrer og numre på det ny album, der kommer til at udgøre sættene på koncerterne rundt om i Danmark. Der er det hårdkogte som i “Speeddance” og det funky “Be My Yoko Ono”. Det er mainstream, men også godt snavsede numreder er blevet godt hjulpet på vej af produceren Mark Ralph, der også har designet Hot Chips electronica-pop.

Har man hørt albummet og er knap så imponeret, bør man unde sig selv en live-koncert med Reptile Youth. Der er verdener til forskel. Og jeg er overbevist om, at de fleste, der ikke lader sig fænge af albummet, må overgive sig til Reptile Youth, når de giver koncert.

Forrige anmeldelse
« Giora Feidman og Gitanes Blonde... «
Næste anmeldelse
» Tina Dickow »