Der sker unægtelig noget helt særligt når en sanger eller et band udsætter deres musik for et større orkester med strygere og blæsere. Der er sikkert mange i undertegnedes generation der var lidt forundrede over at Metallica i 1999 udgav albummet S&M med San Franciscos symfoniorkester. Både fordi det virkede lidt fjollet, men måske var det også et forsøg på at nå et andet segment end den frådende, headbangende masse, der normalt besøger Metallicas koncerter.

I de senere år har man også kunne oplevet en række danske kunstnere, der har valgt at tage rundt om i landet og levere deres numre omarrangeret til fuldt orkester. Det er her i 2025 eksempelvis muligt at se Danmarks underholdningsorkester optræde i selskab med så forskellige kunstnere som DJ´en MORTEN, Anne Linnet og ikke mindst Tim Christensen. Sidstnævnte spillede og sang for et næsten helt fyldt Musikkens Hus i Aalborg til de fremmødtes store begejstring.

Som aftenens hovedperson nævnte fra scenen, så havde han i sin vildeste fantasi ikke kunne forudse at han ville stå på en scene som denne, omgivet af et helt orkester, da han på sit teenageværelse for over 30 år siden begyndte at skabe musik med en guitar og en lille forstærker. Samtidig kan man som publikum heller ikke lade være med at tænke på, hvor stor forskellen må være på at stå sammen med Dizzy Miss Lizzy på en af sommerens mange festivaller og på scenen i Musikkens hus og kigge ud over et publikum, der modsat festivalpublikummet hverken synger med på omkvædene, klapper i takt eller smadrer ind i hinanden foran scenen.

Koncerten blev indledt med Right Next to the Right One og i løbet af den næste halvanden times tid fik publikum serveret en række af Christensens og Dizzys mest populære numre, som f.eks. Silver Flame, Love is a Matter of..., Whispering at the Top of my Lungs og Honeyburst for blot at nævne nogle. Et par Beatlessange havde også fundet deres vej til scenen. Tim kommenterede selv på dette med ordene: ”dem er jeg særligt stolt over at have lavet.”, meget til publikums store morskab.

Der sker noget ganske særligt når sange og melodier pludseligt bliver udsat for fuldt orkester. Dels bliver helhedsudtrykket langt mere svulstigt og pompøst – det kan jo næppe undgås. Dette er ikke nødvendigvis dårligt, for heldigvis kan Christensens kompositioner godt tåle at blive udsat for fuldt orkester. Det skal dog siges at Hr. Christensen også havde medbragt både bassist og trommeslager fra hans rockband, så de kunne træde til på de tidspunkter, hvor selv alle de dygtige medlemmer af Danmarks Underholdningsorkester ikke var nok.


Når man optræder med et helt orkester kan ens vokal også blive sat på prøve, da det måske kan virke lidt overvældende at skulle synge et orkester op. Christensen har dog ganske glimrende styr på sin stemme og samtidig fik hans melodier en lidt anden glød og ændrede deres udtryk takket være orkestreringe. Dette må også være superinteressant for kunstneren selv, der må antages at have sunget disse sange på næsten samme vis i gennem en årrække.

Selv om det var en dejlig søndag aften i Musikkens hus, så var anmelder og dennes dejlige hustru enige om, at de steder hvor musikken fungerede bedst var i de passager hvor orkestret, ja selv Tims rockkammerater holdt igen og det blot var Hr. Christensen og dennes guitar der lød. En langt mere musikkyndig person end anmelder har engang udtalt, at en god sang kan kendes på at den forholdsvis ubesværet kan fremføres ledsaget af et enkelt instrument – og det er der rigtig mange af Tim Christensens sange der kan.