Mest læste
[Koncertanmeldelse]

1 - Koncertanmeldelse
Sinne Eeg og Touché
2 - Koncertanmeldelse
Abild
3 - Koncertanmeldelse
MC Hansen Band
4 - Koncertanmeldelse
JazzKamikaze
5 - Koncertanmeldelse
Pligten Kalder
6 - Koncertanmeldelse
Helene Blum & Harald Haugaard med: Anna Lindblad, Petri Hakala, Antti Järvela og Sune Rahbek.
7 - Koncertanmeldelse
Veto
8 - Koncertanmeldelse
Eivør
9 - Koncertanmeldelse
Sinatra - En mand og hans musik
10 - Koncertanmeldelse
Folkeklubben

Fireworks
Volksbad, Flensburg 15.09.2011
Anmeldt 28/3 2012, 21:30 af Hans Christian Davidsen

Hans Ulriks nye spændende kvartet


Hans Ulriks nye spændende kvartet

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Denne torsdag aften blev der sat kryds ved »Liste Jazz« i Flensborghus. Fireworks gav koncert for en pæn, trofast skare, der blæste valgaftenen det meste af en march. Hvis de var danske statsborgere bosiddende syd for grænsen, formentlig fordi de alligevel ikke kunne stemme. Hvis de var tyske statsborgere, jamen så fordi dansk jazz her og nu spillede en større rolle end dansk politik.

Kvartettens guitarist, Niclas Knudsen, mødte op med en rød guitar og spillede blå noder i den gode ende af skalaen - smuk blues i et meget overbevisende sammenspil med Hans Ulrik på saxofon, Anders Mogens på trommer og Kaspar Vadsholt på gulvbas - sidstnævnte i øvrigt mangeårig medlem af Danmarks Radios Bigband.

Publikum fik både i pose og sæk - en blanding af jazzstandarder og egne numre skrevet af enten Niclas Knudsen eller Hans Ulrik - som for eksempel Belsebub og Red Cap, der ret hurtigt viste, at denne koncert skulle blive en opvisning i sprudlende overskud og melodisk lydhørhed.

En helt ny kvartet
Hans Ulrik er en af Danmarks fremmeste saxofonister og har desuden en evne til at skrive små, fine melodier.

Niclas Knudsen er måske især kendt fra trioen Ibrahim Electric, hvor han har vist sin flair og forkærlighed for musik »Fra de varme lande«, som et af hans orkestre også hed. Han har en rock- og soulpræget inspiration, men blues er også en vigtig del af hans udtryk, og dette har han taget med over i sin gedigne måde at spille jazzguitar på. Han varierer sin guitarsound fra det urbane, rå, ståltrådsagtige til en blød jazzguitarlyd. Charlie Parkers Confirmation har Knudsen lavet et tema hen over, så den er blevet til Reformation, og det var et af koncertens allermest iørefaldende stykker.

Fireworks er en helt ny kvartet. Det lød også sådan - og så alligevel ikke. For nyt betyder også liv og overraskende indgange, og dem var der masser af under hele koncerten. Det blev på intet tidspunkt ensformigt. Og så virkede det til alligevel ikke at være nyt, for de fire rykkede instrumenterne tæt sammen og præsterede teamwork, som havde de netop spillet sammen i flere år.

Der var flere meget interessante arrangementer af andres musik, blandt andet en version af Kurt Weills meget kendte ballade My Ship fra Broadway-musicalen Lady in the Dark, som blandt andre Miles Davis og Gill Evans har lavet cover-versioner af.

Hvert eneste stykke musik denne aften var værd at lytte til og rummede momenter af både spænding og forløsning.

Forrige anmeldelse
« Palle Mikkelborg (trompet og ho... «
Næste anmeldelse
» Fallulah »