Eddie Skoller siger det selv i dette show med sang, musik, snak og vittigheder: “De seneste år er jeg blevet mere kendt for mine skilsmisser end for det, jeg har gjort”. Nogle gange er det smart at komme andre i forkøbet. Devisen er: Sig det selv, før andre siger det.Skoller er ikke uden selvironi på en scene.

I Nostalgi er ikke, hvad det har været tager Eddie Skoller en tur gennem sit indtil nu 75 år lange liv - uden at blive alt for selvhøjtidelig.

Erindringer på en scene - eller i bogform - kunne ellers meget let udarte sig til selvfedme. Vi kender vist alle dem, der godt kan lide at smage på ordene og lettere patetisk fortælle om gamle dage. Måske er nogle af historierne også mere gode historier end autentiske historier. Noget med at en skuespiller blev kørt af sted med ambulance under filmindspilningerne, fordi hun grinede hele dagen...

Holder balancen
Eddie Skoller holder i modsætning til andre den svære balance og disker op med anekdoter og vittigheder fra tiden før stand up-komikernes indtog. Og hvorfor egentlig ikke fejre de store fra gamle dage, mens de endnu er levende?

Rejsen i tidsmaskinen går helt tilbage til forældrenes jødiske flugt til USA, da Edward Rolf Skoller blev født i 1944 i St. Louis, Missouri, før rejsen gik tilbage til Danmark. Her mente forældrene ligesom så mange andre rationelle forældre, at Eddie burde tage sig en rigtig uddannelse. Eddie blev økonom og fik sågar job på Danfoss på Nordals og Bladcentralen i København, hvor han i smug i arbejdstiden begyndte at skrive sange.

Fødestedet var amerikansk, faren var russisk, moren svensk, barnepigen finsk, eks-konen norsk, og han sang gerne på fransk, dengang drømmen om at blive entertainer startede i Tivolis Vise-vers Hus i slutningen af 1960erne.

“Jeg ville næppe være sluppet ind i Danmark i dag”, konstaterer Eddie Skoller tørt - og erklærer sin uforbeholdne kærlighed til den jødiske humor - med et hint til afdøde Victor Borge, der skal have lagt an på Eddie Skollers mor, mens hun stadig gik med Eddie i maven.

Gamle hits
I Nostalgi er ikke, hvad det har været får publikum en hel strøm af Skollers gamle hits - som I Middelhavet sardinen svømmer, En enkel sang om frihed og sangen om Hugo, der nu “er kommet på hjem og har det med og glem’…”.

Det er et fint one-man-show, Skoller her fyrer af - med både timing og improvisation.Han er garant for en aften med en god portion varme og underfundighed, ikke prangende, men blot med en stilfærdig rejse tilbage til en epoke og en kærlig kritik af mangt og meget. Ikke set fra hverken Vesterbro eller Nørrebro, som ellers så ofte er udgangspunktet for samfundskritikken, men fra forstæderne nord for København - for eksempel med en Klampenborg Blues eller en fordanskning af Jacques Brels Les Bourgeois. Man kan jo høre, at Eddie Skoller er vokset op i Charlottenlund i øvrigt spillede tennis med den afdøde prinsgemal.

Skoller er blevet gråhåret, men charmen har han endnu. Det er en verden af i går, som Eddie Skoller præsenterer. Det kan ikke være anderledes. Hovedpersonens glæde ved at optræde smitter dog af. Nostalgi er ikke, hvad det har været er en fin musikalsk fortælling - ikke mere, men heller ikke mindre.