Hvordan får man følelsen af et stille rum malet frem med jazzmusik? Lyd er netop ikke stilhed.

En langsom åbning på klaver garneret med gentagelser i forskellige variationer på tværfløjte kan få det til at lyde af stilhed. Resten af orkestret spiller, som om det hvisker i nummeret The Silent Room, der hørte til en absolut undtagelse, da norske Marius Neset spillede med DR Big Band i Studie 2 i DR Koncerthuset. For det gik sjældent stille for sig, når nordmanden gik op og ned i knæene, bøjede overkroppen fremover og tilbage, når han gik op i det høje niveau.

Egentlig burde han stå stille. De fleste saxofonister siger, de spiller bedst, når de står stille, men mange af dem - og Marius Neset er et af de mest oplagte eksempler - kan ikke holde kroppen i ro. Det er er som, når vi bevæger hovedet og gestikulerer, når vi vil sige noget, der ligger os på sinde. Det bliver argumenterne ikke mere overbevisende af, men følelsen skal ud.

Koncerten med Marius Neset og DR Big Band bød på et første sæt med en verdenspremiere på nyskrevet musik af Marius Neset: Bicycle Town, Tribute, Living Rock og andre kompositioner.

Det var et tæt, groovy og swingende sæt med et højt energiniveau med noget af den herlige galskab, som vi tidligere har oplevet med det unge band Jazzkamikaze - som Marius Neset også sætter sit præg på. Det var meget kompleks musik med en høj teknisk standard, som man lige skulle bruge ti minutter eller kvarter til at finde ind i. Ind imellem var det funky og også blandet op med små fraser fra norsk folkemusik.

Der var mange linjer i arrangementerne, som var lagt an på et koncept med god plads til mange solistiske improvisationer. Saxofonist Hans Ulrik, basunist Vincent Nilsson, trompetisten Gerard Presencer og flere andre tog turen op i front og trakterede publikum med overbevisende soli - sidstnævnte med smukt klingende flygelhorn. I det lange The Children’s Day blev der plads til en forfriskende gang elguitar mellem alle blæserne. I spidsen for orkestret stod den unge spinkle japanske dirigent Miho Hazama ene kvinde og holdt styr på de mange hanner. Eneste kvinde i DR Big band er den norske basunist Annette Saxe, der i øvrigt også blev den allerførste kvinde, da hun kom ind i bigbandet for snart 19 år siden.