Mest læste
[Koncertanmeldelse]

1 - Koncertanmeldelse
Sinne Eeg og Touché
2 - Koncertanmeldelse
Abild
3 - Koncertanmeldelse
MC Hansen Band
4 - Koncertanmeldelse
JazzKamikaze
5 - Koncertanmeldelse
Pligten Kalder
6 - Koncertanmeldelse
Helene Blum & Harald Haugaard med: Anna Lindblad, Petri Hakala, Antti Järvela og Sune Rahbek.
7 - Koncertanmeldelse
Veto
8 - Koncertanmeldelse
Eivør
9 - Koncertanmeldelse
Sinatra - En mand og hans musik
10 - Koncertanmeldelse
Folkeklubben

Lukas Graham
Volksbad, Flensburg 20.02.2012
Anmeldt 11/3 2012, 13:25 af Hans Christian Davidsen

Hjemmedyrket soulpop fra Christiania


Hjemmedyrket soulpop fra Christiania

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Længe inden Lukas Graham havde lært at stave sit eget navn, spillede han gavtyven Grunk, der skulle gå grueligt meget igennem i Krumme-filmene. Han blev blandt andet bortført af bankrøvere og kom til at spise Krummernes julepynt.

2005, da Lukas Graham havde fået hår både her og der, slog politiet kløerne i barnestjernen. Hundrede kampklædte stormede en café på Christiania, hvor Lukas Graham bor. Her var han på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. I hvert fald var der ond stemning mellem christianitterne og politiet, og B.T. kunne dagen efter fortælle, at den lille krumme ville blive sigtet for fornærmelig tale mod politiet.

Det endte nu med, at Lukas Graham blev frikendt og fik flere tusinde kroner i erstatning for uretmæssig tilbageholdelse. Men artiklen hænger stadig på nettet, så hvis man kun skulle ty til Google, kunne man tro, at den lille mørkhårede barnestjerne var blevet en rigtig slem dreng.

Det er han nu ikke. Faktisk var han en rigtig charmetrold, da han spillede tysk debutkoncert i Volksbad i Flensborg - på vej til yderligere to koncerter i Tyskland, i Hamborg og Berlin.

Han har lagt sit officielle efternavn, Forchhammer, fra sig. I stedet for markedsfører han sig nu med sine irske aner, Graham.

Til tops uden album
Lukas Graham bragede sidste efterår igennem som P3s Uundgåelige med nummeret »Ordinary Things«. Det var så populært hos lytterne, at de stemte ham ind som den bedste danske Uundgåelige i hele 2011 foran blandt andre L.O.C. og Tim Christensen.

Lukas Graham har dog endnu sit debutalbum til gode. Det meste af musikken er smidt ud på YouTube, »Ordinary Things« er blot udkommet som single, men han har spillet i et udsolgt Store Vega i København tre gange, og som det første navn blev han valgt til at skulle spille til P3 Guld, der bliver holdt langfredag den 6. april.

Godt 100 mennesker - langt størsteparten under de 20 år - havde købt billet til koncerten i Volksbad, hvor Lukas Graham hulkede, croonede og brølede soulpop ud i lokalet. Han lyste op med autencitet og sangtalent sammen med et band bestående af Mark »Lovestick« Falgren på trommer, Magnus »Magnúm« Larsson på bas og Morten Ristorp på piano.

Lukas Grahams mål er at få noget sex tilbage i soulmusikken, som han mener er blevet kastreret. Det har han selv proklameret i et af de få avisinterviews, han indtil nu har givet. Og det mål levede han flot op til i Volksbad, hvor han lagde ud med en lidenskabelig pianoballade, »Before The Morning Sun«.

Ingen one night stands
Derefter fik koncerten et skub fremad med »Ordinary Things«, og på publikums reaktion kunne man så konstatere, at der også stilles ind på P3 syd for grænsen. Fra det langsomme og melankolske sprang Graham over i det mere funky med »You Should Be Happy« og »Nice Guy« - en sang med en opskrift på, hvordan man som ung mand ikke får one night stands, nemlig ved at være en rar fyr. Her fik rytmerne frit løb. Med bas, trommer og piano og ingen leadguitar er Grahams lydbillede i øvrigt meget rytmisk præget.

Meget venlige blikke
En gymnasiepige fra Flensborg blev inviteret op på scenen til nummeret »Red Wine«. Nu var det, at mr. Nice Guy havde en chance for et lidt længerevarende forhold og ikke blot en one night stand, docerede Lukas Graham. Fem glas rødvin kom på scenen, og de blev tømt imponerende hurtigt. Lukas Graham skyllede efter med en Flensburger Dunkel og lovpriste flaskens runde former. Pigen smilede, og hendes blå øjne sendte Lukas Graham nogle meget venlige blikke. Et par dub-step og rapnumre sluttede koncerten af med en ubesværet flair og en helt klar attitude: Her kommer jeg i skjorte og hvid undertrøje, og I kan tage mig, som jeg er! Den kan han godt gå hen og score temmelig meget på.

Koncertens support var Kamilia Amélie, en singer/songwriter, der sang til en musikboks i nusoul-genren. Så har man også oplevet dét. Men synge, det kunne hun.

Forrige anmeldelse
« Wolf Biermann «
Næste anmeldelse
» Palle Mikkelborg (trompet og ho... »